Kutscher skadet i hingsteslagsmål

28-05-2009 10:30

Grethe Næsby

Den tyske springrytter Marco Kutscher kom i klemme mellem to hingste, der gik til angreb på hinanden

Marco Kutscher kom til skade, da Ludger Beerbaums hingst Goldfever angreb sin staldkammerat, Kutschers stjernehest Cornet Obolensky. Kutscher blev under tumulten bidt i låret og fik rykket skulderen af led. Det vil tage nogle måneder, før Kutscher igen er klar til at sætte sig i sadlen. Indtil da rides en af hans heste, den 14-årige hingst Montender, af Henrik von Eckermann. Han betragter det som en drømmechance at få lov til at ride tophesten, som også vil blive en stor forstærkning for det svenske landshold, som nu består af Rolf-Göran Bengtsson/Ninja La Silla, Alexander Zetterman/Isaac, Henrik von Eckermann/Montender, Malin Baryard-Johnsson/H&M Actrice W og Erika Lickhammer/Magic Dream. Svenske Henrik von Eckermann og tyske Marco Kutscher rider til daglig hos Ludger Beerbaum.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner