Kursus med Kimi og Bjarne Nielsen

29-09-2013 16:17

Faxe Køre- og Rideforening tilbyder dressurkursus, coaching og foredrag med berider Bjarne Nielsen og coach Kimi Nielsen

- Så du EM i dressur fra DR1 og DR2, og lyttede du til de vise ord fra den professionelle kommentator? Nu har du chancen for at få undervisning af Bjarne Nielsen, samt få coaching af Kimi Nielsen, som var coach for det danske landshold under EM. Faxe Køre- og Rideforening holder kursus og coaching med de to kapaciteter den 15.-17. november 2013.

Med i pakken hører også to foredrag. Ved det første foredrag er det Kimi Nielsen der fortæller om "Coaching" og de fordele/muligheder en god coaching giver. Det andet foredrag om ”Hestens bevægelse og funktion”, bliver afholdt af Bjarne Nielsen, som er kendt for at være en rigtig spændende og levende foredragsholder. Begge foredrag bliver afholdt på Rolloskolen, hvilket giver den fordel, at der er plads til alle interesserede. Dette arrangement kan man nemlig købe adgang til separat, også selv om man ikke deltager i selve kurset.
Dressurundervisningen og den personlige coaching, sker på Faxe Ridecenter i Ebbeskov ved Faxe.

Alle er velkomne som tilskuere til dressurundervisningen på Faxe Ridecenter i det store ridehus. Læs mere om priser og tilmelding på klubbens hjemmeside. Bixen er som sædvanlig åben med masser af god mad og drikke. Adressen er: Holteskovvej 8, Ebbeskov, 4640 Faxe.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner