Josephine slutter af med flot fjerdeplads i Aachen

01-12-2019 20:12

Camilla Tiefensee Schrøder

Josephine Gert Nielsen og Dot Com sluttede i dag Aachen Youngstars-stævnet af med en flot kür bedømt til 75,108%. Hermed rykkede hun en plads op i feltet i forhold til de to forgående dage

Copyright Ridehesten.com
Josephine Gert Nielsen og Dot Com. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Ponyrytteren Josephine Gert Nielsen og Dot Com har haft en rigtig flot weekend ved det internationale stævne for unge dressurryttere, Aachen Youngstars i Tyskland.
Efter to to femtepladser i træk blandt nogle af Europas bedste ponyryttere fredag og lørdag, kom ekvipagen i dag på fjerdepladsen i kür-finalen, hvor de opnåede 75,108 procent.

De to øverste placeringer gik til ryttere fra det tyske EM-bronzemedaljehold: Rose Oatley på Daddy Moon vandt med 80,217 procent, og Shona Brenner kom på andenpladsen med 75,358 procent.
Det var en ganske tæt afgørelse mellem 2.-4.-pladsen, så Josephine fik i dén grad markeret sig i toppen af den europæiske ponydressurelite med sin 2'erpony.

Se resultatlisten

Josephine Gert Nielsen og Dot Com er forsvarende danmarksmestre i dressur for kat. 2-ponyer, og de har en sæson med et væld af sejre bag sig, både til landsstævner og internationalt. Bl.a. vandt de individuelt guld ved de nordiske mesterskaber for kat. 1.

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen