Kursus i Region 4: Styr på Skat?

09-01-2024 12:53

Dansk Varmblod afholder d. 30. januar et kursus, der vil belyse de forskellige forhold omkring stutteridrift. Skattekonsulent Mimi Shin Jensen står for kurset, der blandt andet vil berøre de nye ejendomsvurderinger 

Copyright Ridehesten.com
Dansk Varmblod afholder kurset "Styr på Skat?" d. 30. januar. Foto: Ridehesten.com/Poul Graugaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Dansk Varmblod afholder igen i år et kursus omkring forholdene ved stutteridrift, hvor blandt andet de forskellige fordele og ulemper ved erhvervsmæssig drift ift. hobby vil blive belyst. Skattekonsulent Mimi Shin Jensen gæster igen i år kurset, der denne gang afholdes i Region 4. 

Mimi Shin Jensen vil komme ind på, hvordan man driver henholdsvis stutteri som erhverv eller som hobby, og hvornår det får betydning. Hun vil ligeledes besvare spørgsmålet om, hvorvidt det er valgfrit, hvad man vælger at gøre. Her vil betingelserne for at et stutteri kan anerkendes som erhverv i skattemæssig henseende ligeledes blive gennemgået. 

Derudover vil de nye ejendomsvurderinger også blive italesat. Netop de nye ejendomsvurderinger fik i foråret 2023 stor betydning for mange ejere af landejendomme, da omkring 25.000 ejere af mindre landejendomme fik kategoriseret deres ejendom som en ejerbolig i stedet for en landbrugsejendom. Det betød en markant øgning ejendomsskatten for de berørte ejere af mindre landejendomme. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Arrangementet finder sted tirsdag d. 30. januar kl. 18:30-21:30 i Rødding Centeret, Søndergyden 15, 6630 Rødding. 

Der vil blive serveret kaffe og kage til kurset, og prisen for deltagelse er 50 kr. for medlemmer af Dansk Varmblod og 75 kr. for ikke-medlemmer.

Arrangementet kræver tilmelding, senest d. 21. januar. 

Fakta
Sådan tilmelder du dig

Tilmelding foregår telefonisk eller via e-mail senest d. 21. januar til: 60 39 61 13 eller langholtdv@gmail.com. 

Husk at oplyse navn(e) og medlemsstatus ved tilmelding. 

Fold up
Thomas Bach Jensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thomas Bach Jensen