Kursus: Europæiske springhingste

30-03-2013 13:13

Signe Wiese

Torsdag den 4. april følger Dansk Varmblods Region 3 januar måneds succesfulde kursus om europæiske dressurhingstes blodlinjer op med en kursusaften, hvor der denne gang er fokus på de europæiske springhingstes blodlinjer

Copyright Ridehesten.com
Casir Ask er et godt eksempel på en hingst, der bærer nogle af de mest betydningsfuld europæriske blodlinjer i sin afstamning.

Tordag den 4. april 2013 er regionen klar med et særdeles spændende og fagligt relevant arrangement om de mest betydningsfulde europæiske springhingste.

Kursusaftenen var oprindeligt planlagt til den 27. februar, men måtte aflyses - men nu er der heldigvis styr på en ny dato. Skulle du endnu ikke have fået meldt dig til, så kan du stadig nå det – bare send en mail til kursus@dvreg3.dk eller send en sms eller ring til Laura på 22791992.

Der er ingen tvivl om, at Danske Varmblodsavl - også den springbetonede avl - er stærkt influeret af hingste fra de øvrige europæiske varmblodsforbund. Derfor er det oplagt, at vi sætter fokus på netop denne del af avlen. Igen er det overdommer og medlem af forbundets Avlsledelse, Claus Hansen, som vil guide tilhørerne igennem den europæiske avl. Claus har særdeles stor viden om udenlandske blodlinjer, og den viden deler han ud af på dette foredrag. Aftenen starter kl. 19.00 i Sognehuset i Højby, og der vil være mulighed for at købe kaffe/kage og lidt koldt at drikke.

Få mere info HER

Alle er velkommen!

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner