De tre dyreste hingste til Celle

03-12-2023 11:44
Avl

Fra det tyske hannoveranerforbund lyder det, at dette års hingstekåring af springhingste har budt på en kvalitet, man ikke har set i lang tid. 44 hingste blev fremstillet, og heraf blev 27 kåret.

Copyright Ridehesten.com
Præmiehingst e. Aganix du Seigneur Z/ Eldorado van de Zeshoek. Foto: Hannoveraner Verband

Ved hannoveranerhingstekåringen i Verden blev 27 hingste kåret, og heraf blev ni præmieret. Avlsleder Ulrich Hahne fortæller i en pressemeddelelse, at dommerne allerede ved forbesigtigelsen havde fået et overordentligt godt indtryk af hingstene. – På første kåringsdag fik vi bekræftet det gode indtryk igennem trænings-løsspringningen, og på finaledagen stod vi med en kåringskollektion af moderne og atletiske hingste, der sprang klogt, udtalte avlslederen.

Se kollektionen med kåringsresultat.

Præmiehingste og auktionspriser:

  • Kat.nr. 04 e. Aganix du Seigneur Z/ Acorado (40.000 €)
  • Kat.nr. 05 e. Aganix du Seigneur Z/ Eldorado van de Zeshoek (175.000 €)
  • Kat.nr. 17 e. Chacoon Blue/ Vagabond de la Pomme (72.000 €)
  • Kat.nr. 21 e. Colman/ Check In (ikke til salg)
  • Kat.nr. 28 e. Cornet's Edition/ Chin Quin (46.000 €)
  • Kat.nr. 29 e. Cornet's Pleasure VDL/ Vagabond de la Pomme (108.000 €)
  • Kat.nr. 38 e. For Planet/ Stakkato Gold (78.000 €)
  • Kat.nr. 39 e. Grey Top/ Heraldik XX (44.000 €)
  • Kat.nr. 43 e. Taloubet Z/ Chacco Blue (165.000 €)

Det var statsstutteri Celle, der sikrede auktionens tre dyreste hingste, der blev handlet for 175.000, 165.000 og 108.000 €. I alt blev 24 kårede hingste solgt på auktionen for en gennemsnitspris af 49.916 €.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner