Marie Helene Rigård Rohleder
De olympiske lege i Tokyo, Japan, nærmer sig med hastige skridt.
Her skal 60 dressurheste, 75 springheste, 65 militaryheste og senere 78 paradressurheste transporteres til de olympiske stalde. Vi ved allerede, at der er mange begrænsninger på publikum til OL på grund af coronapandemien.
Den olympiske komite har nu også meddelt, at der kun må komme 1 ejer med pr. hest.
Det skriver Horse and Hound.
Det har allerede skabt stor debat, da der er mange af tophestene, som er ejet af enten ægtepar eller flere forskellige ejere, som selvfølgelig alle sammen drømmer om at se lige netop deres hest til OL.
Både det britiske og det hollandske rideforbund har været ude med skarp kritik af den nye regel. Det skriver Eurodressage.
Ved tidligere OL har der altid været tilladt med to ejere pr. hest.