Kongelig medalje til Eckermann

29-01-2025 14:55

Verdens bedste springrytter, svenske Henrik von Eckermann, får nu endnu en medalje – og denne gang er der tale om en helt særlig én af slagsen

Copyright Ridehesten.com
Det er bestemt ikke den første medalje, som Henrik von Eckermann modtager – men det er første gang, at der er tale om en kongelig medalje. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

I Sverige kan landets dygtigste sportsfolk gøre sig forhåbninger om en kongelig hædring. Hvert år uddeles nemlig H.M. Kongens Medalje for tjenester til svensk idræt for at anerkende de bedste svenske atleter. I går blev det offentliggjort, hvilke atleter, der i år modtager medaljen, og her er springrytter Henrik von Eckermann, som den eneste rytter, at finde på listen.

Henrik von Eckermann har i over to år i streg ligget nummer et på FEI's verdensrangliste for springryttere og sluttede også 2024 i førerposition. Særligt på BWP-vallakken King Edward e. Edward/ Feo har Eckermann leveret enestående præstationer, hvoraf hans dobbelte guldmedalje til VM i Herning i 2022 samt holdguldmedaljen fra OL i Tokyo i 2021 bør fremhæves. 

Copyright Ridehesten.com
Henrik von Eckermann og King Edward til VM i Herning i 2022. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard

Otte svenske atleter er i år udnævnt til den kongelige medalje. Foruden Henrik von Eckermann er også navne som langrendsløber Björn Lind og stangspringer Armand Duplantis på listen. Se hele listen her. Medaljeceremonien finder sted på det kongelige slot i Stockholm den 2. april. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Det er ikke første gang, at en svensk rytter modtager kongens medalje. I 2023 blev Malin Baryard Johnsson tildelt en medalje, mens Rolf-Göran Bengtsson modtog den kongelige hyldest i 2022. 

I Danmark er der ikke samme kutyme for at uddele kongelige medaljer til danske sportsfolk. 

Kilde: Tidningen Ridsport

Copyright Ridehesten.com
43-årige Henrik von Eckermann er en af de bedste svenske springryttere gennem tiden. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen