Kommende stjerner i Aalborg

12-08-2014 09:28

I søndags havde flere unge og talentfulde springheste sat hinanden stævne ved championatskvalifikationen for unge springheste i Sportsrideklubben Aalborg

Copyright Ridehesten.com
Daniel Cassøe Jakobsen og Kia V - her ved B-stævne i Billund tidligere i år.

Resultatlisten på DRF LIVE var desværre ikke korrekt for 5- og 6-års klasserne, men det er nu blevet rettet, og vi kan hylde de topplacerede heste og ryttere.

4-års klassen blev vundet af Dennis Noes Nielsen på Diacando e. Diarado/Candillo (opdr. Klaus Thingholm Kristensen), og det er en hest, der efter sejren i særlig grad beviser nedarvningen af gode springegenskaber. Dicandos mor, Orzella, blev i sin tid nr. 2 ved samme klasse i Aalborg, og gik senere via bundeschampionatet og to gange UVM på Zangersheide (som 5- og 7-års) ud i stor sport, hvor den bl.a. har været placeret tre gange i tre starter ved lille tur i Hamburg Springderby. Dicandos far, Diarado ligger dertil nr. 1 på den tyske liste for nedarving af springegenskaber.
Nummer to i klassen blev Jeppe Vedding Nielsen på hoppen Calinka e. Cabachon/Quijote (opdr. Erik Gregersen), mens tre ekvipager måtte deles om tredjepladsen; Peter Mertz på Lajgaardens Ustinova e. Ustinov/Looping (opdr. Karina Josefsen), Søren Hedegaard på Clicquot e. Clinton I/Quidam's Rubin (opdr. Anker Jensen) og Anniken Eide på "No Name".

Sarah Kroman Rosenlund på Cacido L. e. Come Back Ii/Lucky Light (opdr. Hanne & Peter Lambertsen) vandt 5-års klassen, mens Sonny Sandfeld Moisen på Hiteck e. Heartbeat/Cajus (opdr. Uwe Thomsen) kom ind på andenpladsen foran Sarah Kroman Rosenlund på Cawi II F. Damgaard e. Cajus/Carano (opdr. Mia Givskov og Søren Nedergaard) på tredjepladsen.

Der var otte startende i 6-års klassen og det blev Daniel Cassøe Jakobsen der løb med førstepladsen på Kia V e. Heartbeat/Pablo (opdr. Ole Christensen), mens andenpladsen gik til Søren Hedegaard på Landlystes Rex e. Cosmeo/Quidam De Revel (opdr. Peter Hoeck).

Se flere resultater HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner