Kom til NM for islændere i Herning

26-07-2024 09:43

Trine Askjær-Jørgensen

Inden længe samles massevis af nordiske hestekræfter i Herning, når de nordiske mesterskaber for islandsheste 2024 afvikles den 8.-11. august på Landsskuepladsen

Copyright Ridehesten.com
Foto: Kristina Christensen, Dansk Islandsheste Forening
Nyheden fortsætter efter annoncen

Få en forrygende oplevelse, når de bedste islandske heste og ryttere fra de nordiske lande samles for at konkurrere indenfor sport og Gæðingakeppni. Det sker over fire sommerdage på Landsskuepladsen i Herning og bliver en festlig fejring af styrke, skønhed og den unikke ånd, der kendetegner den islandske hest og fællesskabet omkring hesten.

De bedste nordiske ekvipager konkurrerer i en række spændende discipliner med udtryk, elegance og præcision i både sportsklasserne og Gæðingakeppni – og så med susende fart over feltet i pasdisciplinerne.

Landsholdene er udtaget og ekvipager fra både Sverige, Norge, Island, Færøerne, Finland og Danmark kommer til at dyste mod hinanden. De bedste af de bedste rider side om side under finaledagene.

Copyright Ridehesten.com
Foto: Kristina Christensen, Dansk Islandsheste Forening

Med fællesskabet i centrum
Hyg dig og mød nye og gamle venner, der deler en fælles kærlighed til de islandske heste eller gør debut til et islandshestestævne og find ud af, hvorfor tølt og pas virkelig er noget helt særligt. Der vil være unik mulighed for at skabe forbindelser, udveksle viden og bare hygge og være en del af et skønt fællesskab. På festpladsen finder du både god mad, loungeområder, fest og musik, legeområde til børnene, NM Talks og oplæg.

Copyright Ridehesten.com
Foto: Kristina Christensen, Dansk Islandsheste Forening

En samlet festplads
Det er langt fra første gang, at Landsskuepladsen i Herning danner rammerne om et stort og flot mesterskab, men denne gang er der vendt lidt op og ned på plantegningen, så det store område i højere grad indbyder til hygge og nærvær.

Den nye indgang til Landsskuepladsen tager imod publikum, der nemt kan parkere eller sætte campingvognen af på campingpladsen og derefter begive sig hen imod en samlet plads på den ene side af ovalbanerne.

Når du køber en billet, har du adgang til hele NM2024 publikumsområde med de to baner til henholdsvis Gæðingakeppni og Sport samt den ene side af passporet. Du kan sidde, hvor du vil på de eksisterende tribuner, hvoraf den ene er overdækket på kortsiden. Du kan med fordel medbringe din egen campingstol.

Vi går hele vejen med fokus på hygge og indretter området langs sportsbanen, men på langsiden væk fra staldene - med lounge, udstillere og madområde. Der bliver masser af plads til gode samtaler, udsigt til banerne, samvær og en fadøl eller en god kop kaffe med hestevennerne. Vi satser på, at sommeren indfinder sig i Midtjylland, så vi i solens stråler kan nyde synet af de kraftfulde islandske heste!

Copyright Ridehesten.com
Foto: Kristina Christensen, Dansk Islandsheste Forening

Gode vilkår for heste og ryttere
Et nordisk mesterskab er mere end et almindeligt World Ranking-stævne. Udover FEIF'S retningslinjer for hestevelfærd og gældende Rules and Regulations følges den nordiske aftale for afvikling af Nordic Championship 2024 ligeledes. Alle deltagende heste gennemgår derfor også et "Fit to Compete"-tjek inden start. Tjekket udføres af en dyrlæge og en registreret beslagsmed. Dette er for at sikre, at hesten er fysisk klar til at deltage. Dommerholdet til NM2024 er udvalgt af alle deltagende lande, og vi glæder os til at se harmoniske ekvipager i flotte præstationer på banerne, hvor samspillet mellem hest og rytter er i top. I forlængelse af FEIF’s reglement tilses alle heste også i udstyrskontrol efter endt præstation på banen.

Stemningen langs banerne skal selvfølgelig kunne mærkes og det skal også suse ned ad langsiderne, når de flotte tøltere og fantastiske gængere fremvises. Musikken holdes dog under den nyere fastsatte grænse i FEIF's retningslinjer og i samarbejde med hoveddommeren. Det gælder derudover også, at der til mesterskabet ikke er adgang til staldene for publikum. Det er udelukkende ryttere og deres hjælpere, der har adgang til staldene grundet dopingkontrol. Mindst lige så vigtigt er det, at hestene og rytterne får ro og mulighed for god restitution mellem træninger og præstationer på banerne.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Under mesterskabet i Herning står hestene i gode etablerede staldfaciliteter, og da der er rig mulighed for luftefolde på det store udenomsareal, opfordrer arrangørerne til, at hestene kommer ud mange timer om dagen. En hests præstation må aldrig kompromittere dens trivsel. Dette er uanset, om der er tale om skovtursridning, hestehold, avl eller sport. Det handler om at fremme den måde, som vi håndterer vores heste på, hele vejen igennem, også til NM2024.

Copyright Ridehesten.com
Ungdomslandsholdet. Foto: Kristina Christensen, Dansk Islandsheste Forening

NM Talks – få indsigt i nyeste forskning
NM2024 ønsker at skabe rum til, at vi alle har muligheden for at opnå mere viden om vores hestes trivsel og adfærd. Derfor kan alle, der har købt adgang til pladsen, deltage i NM Talks, hvor anerkendte forskere og eksperter deler dybdegående indsigt og viden omkring hestehold og træning. Dette sker sideløbende med sportspræstationerne på konkurrencebanen.

Vi byder velkommen til:

  • Dyrlæge Christina Suntum holder oplægget: “Bit associated challenges and The Icelandic Horse.”
  • Etolog Maria Vilain Rørvang, som vil tale om: “How Do Horses Perceive Their World? - Equine Perception and the Link to Welfare and Emotions”
  • Lektor ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab, Aarhus Universitet, Janne Winther Christensen fortæller mere om “Social Transmission of Behaviour in Horses”.

Læs mere om de forskellige oplæg her: https://www.islandshest.dk/nm2024/nm-talks/

Der er også mulighed for at blive klogere på disciplinen Gæðingakeppni under oplæg fra de to landsdommere Cecilie Langvad og Valdimar M. Ólafsson.

Køb dine billetter nu og vær med til festen, mærk spændingen og oplev de flotteste islandsheste ved de nordiske mesterskaber 2024.

Vel mødt, på vegne af arrangørgruppen bag NM2024 samt Dansk Islandshesteforening.

Find billetter og priser: https://www.sporti.dk/ticket.php?e=116

Følg Nordisk Mesterskab 2024 på Facebook: https://www.facebook.com/nm2024icelandichorses

Find endnu mere information om NM på sitet: https://www.islandshest.dk/nm2024/

/Pressemeddelelse

Thomas Bach Jensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Thomas Bach Jensen