Trine Askjær-Jørgensen
I den kommende weekend 1.-3. september er islandshestecentret på Hedeland vært for det største stævne for islandske heste på Sjælland i år.
Der dystes i den traditionelle islandske konkurrence med det vanskelige navn: Gædingakeppni, hvor målet er at præmiere de heste, der viser størst rideglæde. Rytterne, der viser hestene frem, er i alle aldre – de yngste, som rider børneflok, er fra ti år, og de ældste ryttere er 60+.
Intet mindre end 132 ekvipager fra hele landet kommer til Hedeland, hvor et hold på over 60 frivillige har arbejdet i mere end et halvt år for at stable mesterskabet på benene, og der flyves dommere ind fra både Island, Tyskland og Jylland.
Konkurrencedisciplinen Gædingakeppni er ekstremt publikumsvenlig, da der både er god fart, høj musik og smukke, velplejede heste. Hestevelfærd og god stemning kombineres med dysten, hvor den alsidige og stærke islandske hest viser alle sine fem gangarter.
Fakta om DM i Gædingakeppni:
Link til online program og startlister – her kan alle følge med og også se resultater løbende. Programmet er offentligt, men startlisterne er det ikke endnu.
Gædingapas er en ny disciplin, som ikke har været på stævneprogrammet tidligere.