Cecilia Lindahl
I 1991 afviklede Sportrideklubben for første gang Klubmesterskaber i dressur efter det koncept, der i dag benyttes ved Københavnsmesterskaberne. Efter 7 år blev Klubmesterskabet ændret til det Københavnsmesterskab man kender i dag, og det er således i 2017 27. år i træk, at mesterskabet afvikles.
I år bliver mesterskabet på følgende terminer:
Første kvalifikation: Holte Ride-Klub 25.-26. februar 2017
Anden kvalifikation: Sportsrideklubben Vallensbæk 01.-02.april 2017
Tredje kvalifikation: Sportsrideklubben 29.-30. april 201
Finale: Sportsrideklubben 28. maj 2017
Torsdag blev der åbnet for tilmeldinger til Holte Rideklubs C-stævne i dressur med 1. kvalifikation i Københavnsmesterskaberne 2017. Sidste tilmeldingsfrist er 12.02.2017, men med 20 tilmeldinger indenfor de første 15 timer efter åbningen, skal man nok ikke vente alt forlænge med at tilmelde sig. For at gøre oversigten over ekvipager i de forskellige klasser, som udgør Københavnsmesterskaberne, lettere at offentliggøre, skal ekvipagerne tilmeldes 2 klasser, hvis de deltager i mesterskaberne: 1 rideklasse og 1 mesterskabsklasse. Der er desuden oprettet en facebook gruppe til spørgsmål og debat om årets mesterskaber, der afvikles med 3 kvalifikationer hos henholdsvis HRK, SIV og SPR - de 3 klubber, der gennem 10 år har stået bag Københavnsmesterskaberne.
Du kan se propositioner til stævnet HER
/Pressemeddelse