Klonet Przewalski hest bringer nyt håb

07-09-2020 17:35

Merete Haahr

En klon af en længe afdød Przewalski-hest, hvis DNA har været opbevaret i mere end 40 år, er blevet født i Texas, og det er en markant milepæl i bevaringen af den truede hesterace

Nyheden fortsætter efter annoncen

Kurt, som føllet er døbt, blev født den 6. august på Timber Creek dyreklinik af en surrogat hoppe. Han er blevet klonet fra Kuporovic, en nu afdød Przewalski-hingst født i 1975. Han blev født i England og overført til USA i 1978. Ifølge stambogsregisteret var hingsten nr 615, og han blev 23 år gammel.  Hingstens DNA blev nedfrosset og bevaret i San Diego Global Frozen Zoo efter, at forudseende bevaringsarbejdere havde reddet de levende celler fra mere en 12 Przewalski-heste.

Copyright Ridehesten.com
Przewalski hesten stammer fra kun 12 individder som blev reddetfra udryddelse i begyndelsen af 1900 talletFoto: Shutterstock

Hingsteføllet Kurt er blevet navngivet til ære for Kurt Benirschke, M.D., der i 1975 var en del af grundlæggerne af San Diego Frozen Zoo. Kurt Benirscheke har været ledende inden for bevaring og forskningsarbejdet på stedet, og han var ophavsmand til ideen om at indsamle cellemateriale til senere bevaringsarbejde. På det tidspunkt hvor stamcellerne blev indsamlet var kloning og reproduktions teknikker endnu ikke opfundet, og det var lidt af et lotteri, om hvorvidt cellerne kunne bruges. Næsten 50 år senere er der bogstaveligt talt kommet liv i de gamle planer. 

Den specifikke cellelinje, SB615 blev valgt til kloningen, idet den har en signifikant større genetisk variation end nogen anden nulevende Przewalski-hest. Racen er på IUCN arts rødliste. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Der er kun omkring 2000 nulevende Przewalski-heste, og de stammer alle fra kun 12 individer, der blev reddet fra udryddelse i begyndelsen af 1900-tallet. 

Copyright Ridehesten.com
Hingsteføllet Kurt er den første klonede Przewalski hest, som vil bringe en genetisk variation ind i den nuværende bestand af den truede race Foto: Shutterstock

Det er første gang, at racen er blevet klonet, og det tyder på, at det kan være en vigtig model for fremtidigt bevaringsarbejde. Hingsteføllet er et resultat af et samarbejde mellem Sandiego Zoo og genfirmaet ViaGen Equine, som specialiserer sig i kloning af heste og kæledyr,  samt firmaet Revive and Restore, hvis mission er at forøge biodiversiteten igennem redningen af truede og udryddede racer, som bruger avancerede bioteknologi. 

 Revive and Restore er en førende organisation for bevaring af vilde dyr, og de fremmer bioteknologier i det traditionelle bevaringsarbejde. Bioteknologi kan fremme genetisk diversitet, og det kan gavne sygdomsforbyggelse, og hjælpe med tilpasning. Revive and Restore's direktør Ryan Phelan mener, at fødslen af dette helt specielle hingsteføl udvider mulighederne for at kunne redde andre truede dyrearter. 

Avancerede reproduktionsteknologier inklusiv kloning kan redde dyrearter og hjælpe os til at genskabe den genetiske diversitet, som ellers ville være gået tabt. 

Kurt vil i fremtiden blive flyttet til San Diego Zoo Safari Park for at blive integreret i avlsflokken af Przewalski-heste. Her vil han give et værdifuldt bidrag til den genetiske diversitet i til den eksisterende Przewalski-bestand. Håbet er, at om 5-10 år vil Kurt være den første klonede Przewalski-hingst, der kan bidrage til den genestiske diversitet i racen og til fremtidig innovation inden for bevaringsarbejdet. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner