Kloning eller ej?

01-11-2006 00:00

Britt Carlsen

Jan Pedersen, formand for Dansk Varmblod og præsident for World Breeding Federation for Sport Horses var i sidste uge leder af generalforssamlingen og Seminaret om kloning af heste Ja til stamcelleforskning! Nej til kopiering af avlsdyr! 70 delegerede fra 23 lande diskuterede kloning af heste under dansk ledelse. Under forsæde af præsident, Jan Pedersen, Dansk Varmblods formand, har World Breeding Federation for Sport Horses, en paraplyorganisation for alle betydende rideheste avlsforbund globalt set, i sidste uge afholdt generalforsamling i den tyske by Verden i nærheden af Hannover. Generalforsamlingen med tilhørende seminar om blandt andet ”kloning af heste” havde deltagelse af godt 70 delegerede fra 23 lande . Byen Verden var vært for generalforsamlingen, og der var modtagelse på rådhuset, hvor Jan Pedersen blev indskrevet i Verdens gyldne bog. Kloning eller ej? Set med danske øjne var punktet kloning af heste måske det emne, der interesserede mest, både fordi vi i Danmark har været tidligt ude med at klone, og fordi professor dr. phil. og formand for Det Dyreetiske Råd, Peter Sandøe, var oplægsholder på dette nye område, hvor spørgsmål om etik og kommende års praksis stadigvæk er til diskussion. I seminaret om kloning deltog. den franske professor Eric Palmer fra firmæt Cryozootech, der bl.a. har lavet klonen af den danskejede stjernehingst, Quidam de Revelle, tilhørende Flemming Velin, Fredensborg. Palmer redegjorde for kloningsteknikken som et vigtigt redskab til bevarelse af gener fra særligt talentfulde heste, som ellers ville gå tabt. Til orientering koster en klon i dag ca. 1,8 mill. kroner. Dr. Alf-Eckbert Füssel, højststående embedsmand i EU-kommissionen. holdt et indlæg om de lovmæssige aspekter i forbindelse med kloning. Dyreetiske problemer Professor dr. phil. Peter Sandøe, Landbohøjskolen, kom ind på de etiske forhold ved kloning. Peter Sandøe anerkendte, at teknikken kunne forsvares, hvis sigtet var forskning i f.eks. stamceller med henblik på udvikling af medicin til mennesker og dyr. Hvis sigtet imidlertid var at kopiere dyr, mente Peter Sandøe, at omkostningerne set ud fra et dyreetisk perspektiv var for høje. Han fandt blandt andet at antallet af aborter under kloningsprocessen var uacceptabelt højt, ligesom han fandt det betænkeligt, at mange embryoner (befrugtede æg) gik tabt i forløbet. Sandø opfordrede til at respektere dyrenes integritet og advarede i øvrigt mod de uforudsigelige konsekvenser af kloning som følge af den uvished, der stadig hersker på området. Sandø nævnte i sit indlæg også en dansk undersøgelse, der havde vist, at befolkningen generelt var skeptisk over for kloning, og at teknikken derfor ville kunne skade hestesportens omdømme. Som afslutning på seminaret kunne præsident, Jan Pedersen, konkludere, at diskussionen af kloningens mange aspekter ikke havde resulteret i mange klare svar. Han lovede, at bestyrelsen i løbet af det næste år ville fortsætte diskussionen med ridesportens paraplyorganisation, Fedération Equstre International,FEI, med henblik på at formulere en fælles politik på området.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner