Klar til Unghestechampionat 2013

05-11-2012 11:50

Signe Wiese

Søndag blev årets sidste Egnethedstest for dressurhestene afholdt i Ikast, og det betyder at der nu er et overblik over hvilke heste, der udtaget til Unghestechampionatet i dressur 2013
Copyright Ridehesten.com
Silje Bakken og Tailormade Ralph Lauren - her under JBK Horse Shows i oktober - vandt Egnethedstesten i Ikast, og er den ekvipager, der har kvalificeret sig til Unghestechampionatet 2013 med den højeste pointscore; 950 point.

Resultat fra Ikast søndag den 4. november Ikast Rideklub afviklede søndag den 4. november årets sidste Egnethedstest i dressur. En suveræn vinder blev Silje Bakken på Tailomade Ralph Lauren e. Skovens Rafæl / A-dur, der scorede hele 950 point, hvilket er den højeste pointscore, der er givet ved dette års Egnethedstester. Ralph Lauren fik 9,0 for skridt, 9,5 for trav, 10 for galop, 9,5 for kapacitet og 9,5 for ridelighed. Nr. 2 i Ikast blev Simone Hoppe med Shiraz Majlund e. Sunny Boy/Blue Hors Hertug, der fik 890 point, mens Dennis Kjær og Doncan Star e. Blue Hors Don Schufro/Racing Ace blev nr. 3 med 880 point. 37 unge dressurheste klar til Herning 2013 I ialt er 37 4-års dressurheste udtaget til Unghestechampionatet, der afholdes under Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning fra den 6. - 10. marts 2013. Herudover er der 13 ekvipager på reservelisten. Den ekvipage, der er udtaget med flest point er altså Silje Bakken og Tailormade Ralph Lauren med 950 point. Herefter følger Blue Hors-berider Maria Anita Andersen med Svalgårds Hottie e. Blue Hors Hotline/De Noir med 940 point - denne ekvipage blev udtaget i region 5. Joachim Thomsen/Aarø's Gandhi e. Blue Hors Don Romantic/Resident og Sanne Henningsen/Dancer Khan e. Dancier/Midt-West Ibi-Light har begge scoret 910 point, hvilket er årets 3. højeste pointsum. Se den samlede liste på Dansk Varmblods hjemmeside via linket til højre.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner