Klar til hingstekåringen i Herning 2012

30-01-2012 22:16
Avl
Både arrangører og udstillere er i fuld gang med at forberede sig til Dansk Varmblods hingstekåring den 7.-11. marts 2012 i Herning. Dette glimt af, hvad man kan forvente at se i 3-års holdet, kan kun bidrage til optimismen
Copyright Ridehesten.com
Sezuan (Foto: Ridehesten.com).

Helgstrand Dressage deler i denne uge et videoklip (tilgængeligt på Youtube) på deres hjemmeside af den 3-årige danskavlede hingst Sezuan, der er udtaget til Hingstekåringen i Herning. Sezuan e. Blue Hors Romanov / Blue Horse Don Schufro er ejet af Helgstrand og født hos Linette Jæger. Sezuan er faldet efter hoppen Bøgegårdens Don Romina, som Marianne og Andreas Helgstrand tidligere har ejet. Hoppen blev som 3-årig fremstillet af Helgstrand og blev tildelt opdrættermedalje i guld og opnåede titlen årets dressurbetonede hoppe. Sezuan, der er hoppens andet afkom, fremstilles ved hingstekåringen i Herning og team Helgstrand ønskede med denne video at dele begejstringen for det unge talent. Rytteren er Emma Ahlberg. Poul Graugaard fra Dansk Varmblods avlsledelse har udtalt, at forbundet med årets kollektion af unghingste lever helt op til sit høje kvalitetsmæssige ambitionsniveau. Se alle de udtagne hingste via linket til højre.

Videoer

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner