Klar sejr til Zhaplin Langholt

04-11-2017 13:46

Annette Boe Østergaard

Dagens egnethedstest i Region 7 blev her til formiddag afviklet på Hjallerup Ridecenter

Nyheden fortsætter efter annoncen

Bjarne Nielsen og Dennis Fisker bedømte i dag 23 heste ved årets næstsidste egnethedstest i dressur. Det blev en sikker sejr til Søren Wind og Zhaplin Langholt e. Zonik/Stedinger opdrættet af Bente Graasbøll og Ole Magnus Jensen og nu ejet af Helgstrand Dressage. Zhaplin Langholt blev for knap en måned siden nr. 3 ved championatsfinalen på Blue Hors og imponerede igen dommerne og blev belønnet med karaktererne 9,5 for trav, 8,5 for skridt, 9,5 for galop, 9,5 i ridelighed og 9,5 for kapacitet. I alt 930 point og årets højeste score i dressur inden den sidste egnethedstest på Stutteri Ask i morgen.

Nyheden fortsætter efter annoncen

På andenpladsen fulgte endnu en finalist fra championatsfinalen nemlig Severo Jurado Lopez og Lindballe's Just Perfect e. Johnson/De Noir opdrættet af Berit og Jens Peter Lindballe. Parret scorede 850 point med bl.a. et 9-tal i ridelighed. På tredjepladsen fulgte Pernille Sigsgaard og Møgelvangs Ferrari e. Sezuan/Come Back II (opdrætter Jan Jensen) ligeledes med 850 point.

Se hele resultatet her

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner