Kirstine Balling fører Topponyer Stil Cup

31-08-2019 13:16

Camilla Tiefensee Schrøder

Den spændende finale i Topponyer Stil Cup er i gang ved landsstævnet hos Hovgaard Rideklub, og i lørdagens første runde har Kristine Kærup Balling og Stald Hove's Safa Junior lagt sig i spidsen af konkurrencen

Copyright Ridehesten.com
Kirstine Kærup Balling og Stald Hove's Safa Junior, som lige nu fører Topponyer Stil Cup-finalen, kommer fra Struer Rideklub.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Første afdeling af Topponyer Stil Cup-finalen blev afviklet her til morgen, og her var det Kirstine Kærup Balling og Stald Hove's Safa Junior, der kom stærkest fra start med en score på 76.206%.
På en foreløbig andenplads ligger Freja Ricks Jørgensen på Skærgårdens Marvelous Night, som opnåede 74.561%. Camilla Byskov Eybye og Gribsvad Hiba indtog tredjepladsen med 74.101%, mens Jasmin Struntze Torp og Hear My Voice ligger nummer fire med 72.895% og Malene Schmidt Pelle og Check-In 2 ligger på femtepladsen med 72.215%.

Se resultatlisten

Den anden runde, som afgør finalen, rides i morgen fra kl. 7.30, og præmierne overrækkes kl. 11.30.

Fokus på rytterens opstilling
Topponyer Stil Cup er en landsdækkende turnering på C-niveau, som har fokus på rytterens opstilling og indvirkning på ponyen. Turneringen består af seks kvalifikationer fordelt i landet, og de bedste tre ryttere fra hver afdeling har kvalificeret sig til finalen hos Hovgaard Rideklub denne weekend.
Topponyer Stil Cup er for ponyryttere født mellem år 2006-2010.

Se start- og resultatlisterne

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner