Karen og Søren har fået en datter

14-01-2018 20:54

Beriderparret på Stutteri Ask, Karen og Søren Møller Rohde, er blevet forældre til en lille pige

Copyright Ridehesten.com
Karen og Søren Møller Rohde med deres nyfødte datter. Foto: Privat.

Ægteparret Karen og Søren Møller Rohde, der er beridere på Stutteri Ask i Martofte og succesfulde konkurrenceryttere, fik i går lørdag den 13. januar på Odense Universitetshospital deres første barn, en velskabt datter på 53 cm og 3 kg. Det berettes, at hele den lille familie har det godt.

Karen Møller Rohde, der har været meget fysisk aktiv under hele sin graviditet, har haft det bedst med at ride adskillige heste daglig frem til slutnigen af graviditeten. Seneste store ridestævne var i september måned, da hun med Fendi Ask blev nr. 5 i finalen ved UVM på Zangersheide.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner