Søren Møller Rohde vandt S som eneste fejlfrie

07-11-2021 14:42

Annika Knudsen Lorentsen

Weekendens landsstævne på Riders Cup er nået til vejs ende, da stævnets højeste klasse, 150 cm netop er slut. Sejren gik til Søren Møller Rohde og Alegra Ask, som var de eneste der gennemførte banen fejlfrit

Copyright Ridehesten.com
Søren Møller Rohde og Alegra Ask ved World Cup Vilhelmsborg 2020. Foto: Ridehesten.com/Rikke Hald Jensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Der har virkelig været noget at ride for i weekendens S-klasser ved landsstævnet på Riders Cup. Her har C.C Facelity nemlig sørget for en præmiesum på hele 10.000 kroner til vinderne. Mens det i går var Mikkel Laursen der tog sejren, så blev det i dag Søren Møller Rohde, som var den eneste rytter, der kunne ride fejlfrit rundt på den 150 cm høje bane. 

Søren var til start på den bare 8-årige hoppe Alegra Ask e. Canstakko/Acord II (opdr. Stutteri Ask A/S) og sammen tog de altså sejren og dermed deres tredje topplacering i denne weekend. Fredag blev de 2'er i 140 cm, mens de i går blev 2'er i S-klassen på 145 cm. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Næstbedst i dagens 150 cm-klasse var Robin Grauff Jacobsen med Sandro Be Good e. Sandro Boy/Come Back II (opdr. Asbjørn Bakken), som kom i mål med 5 fejl. I alt var der 6 ekvipager til start i klassen.

Klassens resultat.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner