Mathilde Brejner
Heste er fortrinlige naturplejere, som fungerer godt i mange forskellige typer natur. Da heste græsser meget selektivt, skåner de typisk mange af de sjældne plantearter som eksempelvis orkideer.
Heste i naturen kan stoppe tilgroning med eksempelvis pil, birk og hassel, fordi hestene holder af at spise løv, grene og bark. Det betyder, at hestene kan aflive store løvtræer, hvad der særligt sker om foråret. Det kan naturligvis være en fordel, men det kan også vise sig at være en uheldig egenskab. Meget kan dog undgås, hvis man vælger at sætte hestene ud i naturen senere på sæsonen.
Heste, der bevæger sig frit omkring i naturen, vil beskadige træagtig vegetation, hvad der vil resultere i nedtrampet lyng, grene brækkes og gyvel trampes ned eller beskadiges, når hesten bruger dem til at klø sig.
Nye urter spirer frem
Græssende heste kan være med til give en artsrig blanding af planter med forskellige græsser, halvgræsser, urter, mosser og laver. Hestene skaber en varieret plantestruktur med områder, hvor græsset bliver til plæner og områder, hvor der dannes højere plantestruktur. Da heste træder tungt, opstår der huller i underlaget, hvor nye urter kan spire frem.
Da heste kompenserer for foder med lav foderkvalitet ved at æde mere samtidig med, at groft foder passerer hurtigere igennem hestens fordøjelsessystem end næringsrigt foder, kan heste trives på arealer med lavere foderkvalitet end kvæg og får. Heste bruger op til 70 procent af tiden på at æde og dertil kommer, at nogle heste og ponyer kan omsætte grovere græsvækster end kvæg.
Heste græsser tæt på jorden og sammen med dens evne til at bevæge sig over store arealer betyder det, at heste kan klare sig på mere magre jorder end andre af de husdyr, der typisk bruges til naturpleje.
Hesten har en bevægelig overlæbe og tænder, der afbider græsset meget præcist. Det betyder, at heste er gode til at selektere meget nøje – bid for bid – hvad de æder. Hesten vil vælge, hvilke planter den spiser ved hjælp af sin lugte- og smagssans. På de arealer, hvor hestens foretrukne vegetation vokser, vil der opstå en plæne. Andre arealer vil kun blive afgræsset i begrænset omfang. Græs udgår omkring 70 procent af føden og derudover spiser hesten en række urter, træer, løv og bark, hvoraf plantemateriale med et højt træstofindhold i nogle tilfælde udgør en betragtelig del af hestens kost.
Farer ved heste som naturplejere
Man skal være opmærksom på, at heste ikke bør sættes ud på næringsrige arealer, da de nemt kan æde så meget af det fruktanholdige græs, at de bliver forfangne. Det gælder særligt de nøjsomme racer som shetlandspony, islandske heste, fjordheste, m.fl.
Da heste ikke tåler en række giftige planter, skal man være opmærksom på, at disse skal fjernes eller hesten skal nægtes adgang til de områder, hvor de gror. Vær særligt opmærksom på at afskærme hesten fra områder med vårbrandbæger, natskygge, engbrandbæger og ørnebregne. Derudover bør heste ikke spise perikum, opret kobjælde og de vil prøve at undgå rødel, skov- og bjergfyr samt gran. Heste fravælger normalt planter, som er giftige for dem, men de har svært ved at undgå planterne, hvis de er tørre eller, der mangler græs og andre sunde planter på deres naturareal.
Græsning kan i nogle tilfælde ikke stå alene som foderkilde til heste, og bør derfor suppleres med tilskudsfoder.
Da heste er store og tunge, men også aktive kan de bryde vegetationslaget og på løs, sandet og blød bund, kan der udvikles områder med mudder. Hestene tåler en våd bund, men det er hensigtsmæssigt at tage hesteskoene af hesten, før den skal være naturplejer, da skoede heste slider mere på underlaget. Derfor skal skoene af, af hensyn til naturen, men også af hensyn til den enkelte hest og de heste, den går i flok med.
Heste på offentlige naturområder
Heste er ikke de mest oplagte dyr til at være naturplejere på områder, hvor offentligheden har adgang. Det skyldes, at heste ofte er opsøgende og dermed kan virke voldsomme på mennesker, som ikke har erfaring med at omgås dem. Hunde bør aldrig medtages på et naturområde, hvor der er frie og løsgående heste. Det skyldes, at hunde kan skræmme hestene eller hestene kan løbe efter hundene. Hunde kan også tiltrække nysgerrige heste – som igen vil virke skræmmende på besøgende.
Kilder: Region Midtjylland, Videncenter for Landbrug, Smag på Landskabet.
