Kallehavegaard åbner udesæsonen

18-04-2009 13:34

Grethe Næsby

Så er Kallehavegaard Rideklub klar til at tage hul på det nye stævneår. Det sker d. 2.-3. maj med et distriktsstævne i springning for både pony og hest

Alle Kallehavegaard Rideklubs aktive medlemmer er i fuld gang med at gøre klar til stævnet. For traditionen tro skal Kallehavegaards stævner være de bedste. Der vil være flotte ærespræmier til alle vinderne og som altid et godt udvalg af lækker mad fra vores køkken. Med den store opbakning fra klubbens medlemmer og gode sponsorer i ryggen skal vi nok også leve op til det! På Kallehavegaards sandbane vil op imod 20 af klubbens egne ryttere konkurrere mod ryttere på alle niveauer. Lige fra de små nye ponyspringryttere til de rutinerede voksne springryttere på store heste. Senere på året, i august, afholder Kallehavegaard Rideklub landsstævne for heste med DM for hold samt VM iagttagelsesklasser, som går forud for VM for ungheste på Zangersheide. I september afholdes der det store traditionelle ponylandsstævne. Vores hjemmeside vil løbende blive opdateret med informationer om stævnet - klik på linket i højre side. Kallehavegaard Rideklub, Kallehavevej 4, 8940 Randers SV.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner