Juniormilitaryrytterne igennem terrænet

09-09-2012 14:26

Signe Wiese

De danske ryttere var i går igennem terrænet ved EM i military for juniorer i polske Strzegom - efter lørdagens indsats er holdet på en foreløbig 11. plads
Copyright Ridehesten.com
(Modelfoto)

Bianca Walton og Lucky Luke havde ganske få fejl og ligger på en samlet 29. plads individuelt. Ida Holm Jessen og Fritz red en flot fejlfri runde, og det placerer parret som nr. 52 i den samlede stilling. Benjamin Jørgensen og Desiree er ikke langt efter på en samlet 63. plads. Danmark avancerer til en foreløbig 11. plads Efter dagens indsats har Danmark 208,4 strafpoint, hvilket betyder, at det danske hold avancerer fra en 14. plads til en 11. plads i holdkonkurrencen. Det er England, der fører mesterskabet med 127,1 strafpoint. På andenpladsen kommer Irland med 129,6 strafpoint, og på en foreløbig tredjeplads er det Tyskland med 141,2 strafpoint. EM i military for juniorer strækker sig over fire dage – dressuren blev afviklet torsdag og fredag, lørdag stod den så på terrænspringning, mens mesterskabet afgøres efter ridebanespringningen i dag søndag. Kilde: DRF

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner