Danskere startklar til Luhmühlen Horse Trials

16-06-2022 14:13

Christine Krogh Frausing
Skribent

I går var dagen hvor alle heste der skal gå CCI5*-L i Luhmühlen, skulle i VET-Check, og her strøg Peter Flarups Fascination lige igennem, og de er nu klar til at ride dressur i morgen, fredag

Copyright Ridehesten.com
Peter Flarup og Fascination. Foto: Hippo Foto - Dirk Caremans
Nyheden fortsætter efter annoncen

Da der i går blev afholdt dyrlæge tjek for CCI5*-L ved Luhmühlen Horse Trials, gik alle heste igennem, og er derfor klar til dressur i dag og i morgen. De to danske ryttere der er til start ved stævnet, Peter Flarup og Fascination i CCI5*-L, og Mia Hastrup med Shjabrina i CCI4*-S, skal begge ride dressur i morgen, imens dansk bosatte Aistis Vitkauskas, der ligeledes er til start i CCI5*-L, skal ride dressur i dag. 

Fakta
Starttiderne i dressur for de tre ryttere er som følger:

Aistis Vitkauskas og Commander VG - Torsdag kl. 16.02

Mia Hastrup og Shjabrina - Fredag kl. 09.37

Peter Flarup og Fascination - Fredag kl. 14.52

Luhmühlen har afholdt store militarystævner i over 60 år, og er solidt etableret som et af de mest populære internationale mesterskabssteder. I alt seks EM er det blevet til i 1975, 1979, 1987, 1999, 2011 og 2019 og et verdensmesterskab i 1982 er allerede blevet afholdt i Luhmühlen.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Siden 2005 har Luhmühlen været en af de seks største militarystævner i verden og tiltrækker internationale topryttere til Lüneburger hvert eneste år.

Det er muligt at se med på livestream ved at følge linket her, hvor du både kan se det med engelsk eller tysk kommentator. 

Du kan se startlisten for CCI5*-L dressur i morgen, fredag, her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner