Blue Hors Farrel afkom solgt for 110.000 euro

09-12-2020 11:20

Marie Helene Rigård Rohleder

Avl

Det helt store højdepunkt ved Oldenburg Special Edition Auktion blev den 3-årige Fascination efter Blue Hors Farrell, som blev solgt for hele 110.000 euro til USA

Copyright Ridehesten.com
Blue Hors Farrel. Foto: Ridehesten.com/ Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den populære avlshingst Blue Hors Farrels smukke afkom Fascination e. Blue Hors Farrel/ Royal Diamond/ Grundstein (opdr. Bernd Huslage) blev solgt for imponerende 110.000 euro ved Oldenburg Special Edition Auktion, der foregik via en onlineauktion den 5. december 2020.

Blue Hors Farrel er blandt andet far til Årets Hoppe i Dansk Varmblod 2018 Grevens Fakina, samt far til syv kårede sønner i Tyskland. Blue Hors Farrel opnåede selv en samlet karakter på 9,04 i DRF’s Championatskvalifikation for 6-års. Han har senest været til start ved World Cup-stævnet på Vilhelmsborg med Nanna Merrald. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Avler Bernd Huslage fra Essen havde en særdeles succesfuld auktion, hvor han stod som avler af både auktionens dyreste- og næstdyreste solgte hest. 

Copyright Ridehesten.com
Nanna Merrald og Blue Hors Farrel til World Cup stævnet på Vilhelmsborg. Foto: Ridehesten.com/ Annette Boe Østergaard

Den 3-årige Fascination e. Blue Hors Farrel  blev solgt til USA, og Bern Huslage anden hest den 4-årige Star Light e. Santo Domingo/Donnerschwee/Royal Diamond blev solgt  for 101,000 euro og bliver i Tyskland hos sine nye ejere. 

De to heste fra Huslage er ud af samme hoppestamme - ligesom også S-dressurhesten Goldana, der går under Leslie Reid fra Canada og søsteren til Fascinations mor, Grundessa, Grand Prix-vinder og auktions-highlight fra 2000; Donnegal, også er ud af samme familie.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner