Josefine og Noah blev danmarksmestre

02-10-2023 15:06

Charlotte Kusk Berwald

Ved weekendens distriktsstævne i military hos Haslev Køre- og Rideforening, blev der fundet to nye DRF-mestre i military for kat. 3 og 2 ponyer

Copyright Ridehesten.com
Medaljetagerne for kat. 2 i military. Foto: privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

Vinderen for kat. 3 ponyer blev Noa Bjørnvig Christensen og McQueen. Dressuren blev af dommeren belønnet med 69,773% og en straf på 30,2. Både på springbanen og i terrænet var ekvipagen fejlfrie, så de endte med 30,2 i straf som det samlede resultat.

DRF-mesterskabet i military for kat. 3 blev afviklet i CNCP80.

Copyright Ridehesten.com
Vinderen for kat. 3. Foto: privat

Vinderen for kat. 2 ponyer blev Josefine Færch Stadil og Happy Boy e. Cusack/ Gurteen Lad. Ekvipagen red dressuren til 68,636%, hvilket regnes om til 31,4 straf. Det blev til fire fejl på springbanen og en fejlfri tur i terrænet, hvilket gav et samlet resultat på 35,4 straf og en guldmedalje.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Sølvmedaljen gik til Josefine Søgaard Schrøder og Fjordglimt Mr. George e. Maylie Selwyn/ Menai Cadernid (opdr. Helle og Jakob K. Larsen) der red dressuren til 67,273%, som blev til 32,7 straf. Ekvipagen indkasserede fire fejl på springbanen og en tur med 29,6 straf i terrænet, og sluttede således med en samlet straf på 66,3 straf og en sølvmedalje.

DRF-mesterskabet i military for kat. 2 blev afviklet i CNCP90.

Se resultaterne fra hele stævnet her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner