Nye danske mestre kåret i Herning

19-03-2023 17:30

Annika Knudsen Lorentsen

Fire nye indendørs Agria DRF Mestre er blevet udnævnt hos Herning Rideklub, som i denne weekend har dannet rammen om et spændende mesterskabsstævne

Copyright Ridehesten.com
Malou Therese Mulbjerg Larsen med Champagne. Foto: Ridehesten.com/Juliemaja Søndergård

Herning Rideklub har i denne weekend dannet rammen om de indendørs Agria DRF Mesterskaber i springning for pony- og childrenryttere. 

Det første mesterskab, der blev afgjort i dag, var childrenrytternes, og her gik sejren til den eneste rytter, der kom fejlfrit igennem begge mesterskabsrunder. Det var Malou Therese Mulbjerg Larsen med den 8-årige Champagne KS (71) (SWB) e. Connor/ Common Sense (SWB), som dermed kunne modtage den eftertragtede guldmedalje.

Sølvmedaljen i childrenrytternes mesterskab blev vundet af Linea Kovdal Jørgensen med Cornection e. Cornelius. Denne ekvipage sikrede sig sølvmedaljen med et fejlfrit omspringningsridt mod to andre ryttere. En af dem var årets bronzemedaljevinder, Laura Sloth Kjær med Kjær's Sweetheart e. Heartbeat/ Corratus (opdr. Rikke Kjær), som red den hurtigste omspringning, men fik et nedslag. 

Copyright Ridehesten.com
Laura Sloth Kjær med Boom Box. Foto: Ridehesten.com/Juliemaja Søndergård

Endnu en medalje til Laura
Hos kategori III-ponyerne sikrede bronzevinderen for children sig guldmedaljen. Her leverede Laura Sloth Kjær med Boom Box den hurtigste fejlfrie omspringning mod tre andre ryttere, som ligesom hende havde leveret fejlfrie ridt i begge mesterskabsrunder. 

Sølvmedaljen gik til Maya Kathrine Mulbjerg Larsen med Fairfield Jacksie, mens Emily Lee Vestergaard med Sting's Yarus sikrede sig bronzemedaljen i årets mesterskab. 

Sofie Thomassen bedst hos kategori II
I kategori II-ponyernes mesterskab var der i alt 19 ekvipager til start, og det endte med, at tre af disse skulle fordele medaljerne imellem sig i en omspringning. 

Copyright Ridehesten.com
Sofie Thomassen med Kantje's Valentijn. Foto: Ridehesten.com/Juliemaja Søndergård

Her blev det Sofie Thomassen der trak det længste strå i sadlen på Kantje's Valentijn, da hun leverede det hurtigste fejlfrie omspringningsridt og sikrede sig guldet. 

Sølvmedaljen blev vundet af Eva Harriet Elkjær Christensen med Springhill Copper Beech, mens Christel Engelbrecht tog bronzemedaljen i sadlen på Attyrory Jamesson. 

Palma var sikker i S1*
Som den eneste rytter, lykkedes det Palma Sophie Gry Jansson-Christensen at ride fejlfrit i både gårsdagens og dagens runde i mesterskabet for kategori I-ponyer. Det gjorde hun i sadlen på Bodysee des Avelines, og dermed sikrede de sig guldmedaljen. 

Copyright Ridehesten.com
Palma Sophie Gry Jansson-Christensen med Bodysee des Avelines. Foto: Ridehesten.com/Juliemaja Søndergård

Sølvmedaljen blev vundet af Emma Josefine Camitz med Bunny Beg efter en spændende omspringning om sølv- og bronze. Bronzemedaljen blev i sidste ende Milla Josefina Wichmann Duus'. Hun var til start med Socrates Optimus. 

Alle resultater. 

Ridehesten har været til stede ved stævnet for at tage billeder. Billederne vil være online her på ridehesten.com snarest muligt.

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen