Jennifer vandt 5-års finale

12-07-2013 12:33

Signe Wiese

Jennifer Fogh Pedersen har haft et forrygende stævne ved Falsterbo Horse Show - i dag sejrede hun med Calvade vd Pikkerie i finalen i 5-års championatet

Det var 21 velforberedte og friske 5-års heste, der mødte frem til finalen ved Falsterbo Horse Show i dag, og 10 heste klarede banen uden fejl, og var klar til omspringningen.

Danske Jennifer Fogh Pedersen var fejlfri med begge de heste hun havde kvalificeret til finalen: Calvadie de Pikkerie by Calvados Z/Phoenix og Didam by Cardento/Guidam. Også svenske Eleonor Bellander med den danske hoppe Holsteins Malou du Rouet e. Balou du Rouet (opdr. fam. Holstein) red sig i omspringningen.

I omspringningen var Jennifer første rytter på banen med Calvaderie vd Pikkerie og lagde et solidt pres på sin konkurrenter med at ride en hurtig og fejlfri runde i tiden 41,0 sekunder - en tid, der skulle vise sig at være slå uden at ride med fejl.

Med sin 2. hest i omspringningen - Didam - red Jennifer endnu en fejlfri runde, men i et roligt tempo - tiden var næsten 10 sekunder langsommere end tiden på Calvadie de Pikkeri. Ingen af de øvrige ryttere klarede at slå Jennifer, der blev en velfortjent vinder af 5-års finalen.

Falsterbo Horse Show 2013

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner