Annika Knudsen Lorentsen
Flere danske springryttere er i dag blevet placeret ved internationale stævner, og en af dem er Jennifer Pedersen, der blandt andet tog en sejr i den 1-stjernede 130 cm-klasse med Catdaddy e. Cascadello/ Quidam de Revel. Hun blev desuden nr. 7 i rankingklassen på 145 cm med Diavoltan Old e. Diarado/ Acord II.
Ved samme stævne blev Martin Dinesen Neergaard blandt andet nr. 12 i 145 cm-klassen i sadlen på Carpe Diem van de Geeneinde Z e. Connor 48/ San Patrignano Cassini.
I østrigske Wiener Neustadt red Mathias Nørheden Johansen sig til en 10. plads i den 145 cm-høje Grand Prix-klasse i sadlen på Camelot e. Casall/ Calato, mens Lars Bak Andersen blev nr. 9 i 145 cm-klassen ved stævnet i spanske Oliva.
Foruden de nævnte placeringer, har flere andre danske ekvipager opnået placering i løbet af dagen.
Alle resultater.