Isabell over 80%

18-10-2008 15:18

Britt Carlsen

Dressurens ukronede dronninger tørnede sammen i Odense her til eftermiddag og Isabell Werth gik i spidsen med 80,7% - Nathalie red et harmonisk program til 75,2% og en øjeblikkelig 4. plads

Anky van Grunsven havde langt bedre stor på IPS Painted Black i dag i Odense, hingsten virkede mere samarbejdsvillig i parrets kürprogram og Ankys store overblik og sans for at følge musikken kom tydeligt til udtryk deres elegante kür - 79,6% blev resultatet af deres ridt. Isabell Wereth har i Warum Nicht en hest der kan vise de mest spektakulære sidebevægelser, øgninger og i det hele taget er hesten så vel- og gennemredet, at det er en fornøjelse at følge parret på banen. Isabell red i dag sit kürprogram fra OL i Hongkong (med Satchmo) og den høje sværhedsgrad i programmet var en nødvendighed for at slå konkurrenten fra Holland. På trods af kiks i en afkortning fra en fri galop til pirouette og et kiks i etterchangementerne og lidt svage piaffer var kvaliteten af kür programmet så høj, at det blev honoreret med 80,70% Når man taler om velredne heste i denne kürfinale, så hører prinsesse Nathalies Digby til blandt de aller bedste. Super lydig, med en flot og konstant holdning arbejder Nathalie og Digby sig elegant gennem deres kürprogram. Med flotte piaffer med løft og energi klassens bedste piaffe pirouette og snorlige etterchangementer på midterlinien gav Nathalie og Digby publikum en stor oplevelselse og de honorerede deres ridt med stor jubel. Nathalie og Digby fik 75,2%

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner