Søren Hobolt er her ikke mere

16-07-2014 11:43

Tidligere springrytter, medlem af DRF's bestyrelse og springudvalget, Søren Hobolt, døde mandag efter kort tids sygdom i en alder af 80 år

Copyright Ridehesten.com
Søren Hobolt Jensen ved afslutning af DV's hingstematerialprøve på Vilhelmsborg i 1996.

En af ridesportens ildsjæle 
Søren Hobolt gik bort efter et langt liv i ridesporten. Søren var elitespringrytter med et flot CV, der bl.a. rummer en DM-titel fra 1960, han var den mest vindende danske springrytter i slutningen af 50’erne og starten af 60'erne. Han satte daværende dansk højderekord på 1,99 m, og så er han den eneste dansker, der har vundet en S-klasse i Aachen.

Søren har også været særdeles aktiv på andre fronter i dansk ridesport. Han har været medlem af Dansk Ride Forbunds bestyrelse og springudvalg samt været aktiv banebygger og TD gennem mange år. I DV har han været aktiv som dommer, og i 80’erne var han ansvarlig for hingstematerialprøverne.

Vores tanker går til Sørens familie.

Bisættelse 
Søren bisættes fredag den 18. juli kl. 11 fra Niløse Kirke, Kongstedvej 19, 4293 Dianalund.

/DRF.

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner