Intet 100 års derby i Hamburg

22-07-2020 18:39

Britt Carlsen

Nu er det endeligt besluttet, der bliver intet springderby Hamburg i år, hvor det traditionsrige derby ellers kunne fejre 100 års jubilæum. Se den flotte video af et gennemridt på den spektakulære derbybane 

Copyright Ridehesten.com
Rolf-Göran Bengtsson på vej ned af den historiske Hamburg Banket med Lordano. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen

Nu er det besluttet ikke af afvikle spring- og dressurdeby på det traditionsrige stadion i Hamborg Klein Flottbek. Derbyet var oprindelig sat til at blive afviklet i maj i år, og arrangørerne håbede på, at de kunne udsætte det spektakulære og populære derby til senere på året. Der er nu truffet beslutning om, at aflyse stævnet i år, og datoen for næste års derby bliver den 12. til 16. maj 2021.

Der har ellers været arbejdet på mange fronter for at få lave en plan for infektionsbeskyttelse, og der er produceret en særlig "derbymaske" i anledning af 100 året for stævnets afvikling.

Arrangørerne nåede dog til den erkendelse, at rammerne for afvikling af større begivenheder vil forblive meget begrænsede indtil mindst 31. oktober. Hygiejneforskrifterne, der var gældende under alle omstændigheder, og den nødvendige kontaktsporing kunne ikke være sikret ved arrangementer med mange tusinder tilskuere, så arrangørene havde ikke noget andet valg.

Wolker Wulff, stævnedirektør for derbyet, forklarer: ”Denne beslutning gør ondt - uden tvivl. Vi ønskede at fejre 100-årsdagen for denne stævneklassiker i 2020. Ryttere, tilskuere, sponsorer og partnere og også medarbejderne så virkelig frem til begivenheden, der var forberedt med entusiasme. Men vi er glade og taknemmelige for at have taget en beslutning i tæt samarbejde med byen Hamburg og arrangørerne af de andre store sportsbegivenheder af hensyn til befolkningens helbred. Dette skaber planlægningssikkerhed på alle sider, og det er meget vigtigt for os. Nu er det meget klart: Fokus vil helt være på det tyske show spring- og dressur Derby 2021 og jubilæet fejres - det vil vi ikke gå glip af. ”

Om Hamburg Derby
Springderbyet kunne i år fejre 100 års jubilæum, men det må så vente til næste år. Derbybanen i Klein Flottbek lægger græs til Hamburg Springderby. Som det er tradition åbner konkurrencerne allerede onsdag og i fem dage skal græsset bære hundreder af topheste sikkert fra start til mål. Tilbage i starten af nullerne gav det arrangørerne sved på panden, for selvom banen i maj måned er så flot, omkranset af de nyudsprungne træer, så er vejret også lunefuldt. Rytterne begyndte at udtrykke utilfredshed med bunden, men det var først efter derbyet i 2006, da Ludger Beerbaum kaldte banen i Klein Flottbek for en ”kartoffelmark” at beslutningen, og midlerne til at forbedre bunden blev realiseret. 600.000 euro donerede Hamburgs borgmester til dette, for området, så vigtige derby, resten, op til de 800.000 euro, som renoveringen kostede, blev betalt af det professionelle firma, En Garde, der arrangerer ridestævner flere steder i Tyskland.
Al græstørv blev gravet af banen, og den blev planeret og drænet. En moderne bund på en springbane skal ikke alene være vejrbestandig, den skal også holde til et tryk på omkring 2,8 ton hver gang en hest lander efter forhindringen.

Copyright Ridehesten.com
En kartoffelmark, sådan betegnede den tyske holdkaptajn Ludger Beerbaum bunden på derbybanen i 2006. Året efter var den perfekt efter en større renovering, og Beerbaum red Enorm gennem banen med et enkelt nedslag. Foto: RIdehesten.com/Britt Carlsen
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner