Ingen World Cup til Zepter

21-02-2024 19:18

I denne weekend finder det store stævne Gothenburg Horse Show 2024 sted, som blandt andet danner rammen om FEI World Cup i dressur. Nanna Skodborg Merrald skulle have været til start på Blue Hors Zepter, men ekvipagen har været nødt til at trække sig

Copyright Ridehesten.com
Nanna Skodborg Merrald og Blue Hors Zepter må desværre sidde over ved dette World Cup-stævne. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Nanna Skodborg Merrald skulle i denne weekend have været til start ved det svenske World Cup-kvalifikationsstævne i Göteborg, som afholdes i forbindelse med Gothenburg Horse Show 2024. Med sig skulle hun have haft Blue Hors Zepter e. Blue Hors Zack/ Wolkentanz II, men ekvipagen har desværre været nødt til at trække sig.

Frameldingen skyldes, at Zepter havde en varm hov og ikke føltes helt som sig selv. Det skriver Nanna på sin Instagram. 

– Forhåbentlig bliver han bedre snart, men for øjeblikket bliver vi hjemme, skrev Nanna i en Instagram-story.

Senere i dag skrev Nanna i en Instagram-story, at de håbede, der blot var tale om en hovbyld. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Nanna var en blandt 12 ekvipager fra seks nationer, der var tilmeldt World Cup-klassen, som begynder på fredag med Grand Prix.  Derfor er der nu 11 ekvipager fra fem forskellige nationerne af finde på startlisterne i World Cup-klassen. 

World Cup-kvalifikationsrunden i Göteborg var den næstsidste kvalifikationsrunde i den vesteuropæiske liga. World Cup-finalen finder sted i Riyadh i Saudi Arabien fra d. 16. til den 20. april. 

Til start ved stævnet i Göteborg er der dog to danske ryttere at finde. De to U25-ryttere Sara Aagaard Hyrm og Karoline Rohmann repræsenterer nemlig Danmark i U25-konkurrencen. 

Stævnets startlister. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner