Helgstrand sejrede i lille tur

29-05-2011 13:16

Britt Carlsen

Andreas Helgstrand og familien Ejlersgaards Famaso var helt suveræne i Blue Hors Intermediaire Kür i Bernstorffsparken - og juniorrytter Nanna Skodborg Merrald sikrede dansk andenplads

Publikum sidder tæt i Bernstorffsparken for at følge dagens kür-finaler ved det internationale dressurstævne. I alle pauser er der opvarmning inde på opvisningsbanen, så det giver publikum en unik mulighed for at følge rytternes forberedelse til konkurrence. Andreas Helgstrand kom til dagens kürfinale via en sejr med Famaso, og i dagens Intermediaire kür var de helt i særklasse med et sikkert program, hvor der dog indløb en lille fejl til slut i den ene serie - fordi publikum slog paraplyerne op som værn mod regnen. 74,625% gav dommerne parret og det var rigeligt til at sikre sejren. Det blev den danske juniorlandsholdsrytter Nanna Skodborg Merrald og Millibar, der var tættest på Helgstrand, idet hun red en meget svær kür, men med et par små skønhedsfejl undervejs. Resultattavlen viste 72.2% og dermed henviste hun svenske Pernilla Andre Hokfelt og Wladimir til tredjepladsen.

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner