Ingen høje hatte til fremtidige stævner

22-11-2020 07:04

Merete Haahr

Ny regler for hovedbeklædning fik opmærksomhed under det første møde i FEI bestyrelsen, forud for weekendens online generalforsamling

Copyright Ridehesten.com
Fremover bliver det ikke tilladt at bære høj hat ved dressur stævner i FEI regi Foto: shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

I 2019 vedtog FEI's generalforsamling at gøre det obligatorisk for dressurryttere at bære beskyttende hovedbeklædning under varigheden af alle fremtidige FEI stævner efter 1. januar 2021. 

Efterfølgende har bestyrelsen modtaget to underskrift indsamlinger:

Den ene var fra medlemmer fra Internationale Dressage Riders Club (IDRC) som bad om at få muligheden for at bruge tophatte i senior internationale konkurrencer. IDRC bad FEI om at tage emnet op igen, på dette års generalforsamling. 

Den anden underskrift indsamling kom fra en gruppe læger og sundhedsarbejdere, som bad om at få reglen implementeret som planlagt i begyndelsen af 2021.

Nyheden fortsætter efter annoncen

FEI sagde at det også havde modtaget uopfordret støtte fra andre ridesportsatleter for reglen som kaldes ”Protective Headgear Rule”.

Efter en drøftelse i bestyrelsen, blev det enstemmigt vedtaget at implementere den nye regel som hidtil planlagt, med start 1. januar 2021.

Begrundelsen var baseret på sikkerhedsårsager, og det faktum, at en fyldestgørende høring var blevet gennemført forud for generalforsamlingen i 2019, og der have været en klar og gennemsigtig proces forud for revision af reglen.

Idet FEI ikke modtog nogle anmodninger omkring ændringer i løbet af hele 2020 høringsfristen, ikke fra IDRC eller fra de nationale føderationer, så bliver dette emne ikke sat på til afstemning på generalforsamlingen i 2020.

Læs også artiklen ”Den sidste Hattemager” i Magasinet Ridehesten

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner