Hvornår kan man give olie til hesten?

04-04-2019 07:55

Der er tilbagevendende diskussioner om, hvorvidt tilskud er vegetabilsk olie til heste skal have en speciel beskaffenhed, herkomst og indhold

Copyright Ridehesten.com
Foto Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

Olie er et fantastisk supplement til en i øvrigt velafbalanceret kost, fortæller dyrlæge Peter Hjuler i en artikel i denne måneds udgave af magasinet Ridehesten. Olie gives som energitilskud til f.eks. tynde heste eller heste i hård træning, hvor det kniber for hestene at holde huld. 
Til fodring af forfangne heste, dr ikke tåler større mængder havre, er vegetabilsk olie også et fremragende fodertilskud. Oliernes forskellige indhold af mættede og flerumættede fedtstyrer er i denne sammenhæng ligegyldigt. Hestene kan optage begge typer fedtstof, og sammensætningen påvirker ikke energiindholdet væsentligt.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Der er dog nogle forhold, som man skal kende til, for at komme godt i mål med sit olietilskud. Heste er designet til at æde døgnet rundt, bogstavelig talt. Og vildheste indtager uendeligt små mængder fedtstof. Der er derfor intet problem, at hestene ikke har en galdeblære. 
Hestenes lever danner galde kontinuerligt, og galden er vigtigt, da den emulsificerer fedtstoffer som f.eks. vegetabilske olier, således at de kan optages gennem tarmen og udnyttes.
Hvis man fodrer hesten med store mængder olie, kan den ikke udnytte det. På grund af den manglende galdeblære er den ikke i stand til at "spare galde op" og sende større mængder galde til tarmen i forbindelse med et større måltid, ligesom mennesker kan. Det værste, der kan ske, er dog, at olien ikke bliver optaget, og der kan opstå ubalancer i indtaget af fedtopløselige vitaminer: A-, D-, E- og K-vitamin.

Nysgerrig? Læs meget mere i denne måneds udgave af magasinet Ridehesten, hvor dyrlæge Peter Hjuler giver en række gode råd, når du skal være dit olietilskud.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner