Flere danske 0-runder i Falsterbo

09-07-2018 17:46

Britt Carlsen

Med hhv. 103 og 116 deltagere i Folksam Open for 5- og 6-års heste er konkurrencen om finalepladserne benhård. To runder skal der til, førend finalisterne er fundet, men flere danske ryttere har startet godt ud med fejlfrie ridt

Der har været rigtig god stemning på tilskuerpladserne under de første kvalifikationer til finalerne i championaterne for hhv. 5- og 6-års heste forlyder det fra Falsterbo. I klassen for 6-års heste var flere danske ryttere fejlfrie, og dermed har de et godt udgangspunkt inden anden kvalifikation i morgen tirsdag. 
Nadia Siesbye Suhr leverede en sikker, fejlfri runde på Kløvergårds Dirty Dancer e. Favorit Ask (opdr. Lykke Warming Lauritsen)
Nadias gode åbning blev fulgt op af endnu en dansk 0-runde af Emilie Weilsby og Crazy Gomez e. Capistrano. Konstantin Deeken Künnemann/AK's Cavalina e. Cachas og Pernille Tribler/Cappuccinor PR e. Cormint fulgte op med endnu to fejlfrie ridt.

5-års heste
I kvalifikationen for 5-års heste var ingen af de danske ryttere fejlfrie, men norske Stein Endresen var fejlfri på Chinchero-Vitz e. Cabachon (opdr. Lone Sørensen) og ejet af Stein og Katrinelund i fællesskab. Stein var også fejlfri på DV-hesten Happy Feets Heartbeat e. Heartbeat (opdr. Gitte og Torben Seerup Skøtt) i klassen for 6-års heste. Bedste dansker i klassen for 5-års heste blev Emilie Weilsby og Stenbæksgårds Mojito e. Godsend du Reverdy (opdr. Laila Engelbrecht) de fik 4 fejl. 

Se alle resultater HER

Linnea svensk holdmester
Søndag eftermiddag blev det svenske holdmesterskab afviklet i Falsterbo, og det blev holdet fra Österlens Ridklubb, som sejrede, og på holdet red ægteparret Linnea Ericsson-Carey/Contenance og Shane Carey/Boomerang. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner