Sejre på stribe til Kristine Møller

12-08-2019 10:59

Camilla Tiefensee Schrøder

Den danske dressurrytter Kristine Møller, som rider for Luxembourg, har haft stor succes ved det internationale stævne i Crozet denne weekend med hele fem sejre på to heste

Copyright Ridehesten.com
Kristine Møller og Standing O'Vation deltog ved UVM i Ermelo i 2017. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det har været en forrygende stævneweekend for Kristine Møller, der har haft to heste med til CDI-stævnet i franske Crozet.
Fredag lagde hun ud med at vinde to klasser. Med den 9-årige trakehnerhoppe Standing O'Vation e. Imperio Consul (opdr. Sabine Oberdiek) vandt hun Prix St-Georges med 71.029%, og med den 14-årige vallak Hamilton e. Distelzar/Habsburg (opdr. Pieter Smeets) vandt hun Intermediate A med 69.882%.
Lørdag blev det til endnu en sejr med Standing O'Vation i Intermediate I, hvor hun opnåede 71.941%, og søndag sluttede ekvipagen af med endnu en sejr i kür med 73.950%.
Med Hamilton blev der også redet en sejr hjem om søndagen, nemlig i Intermediate II, hvor de opnåede scoren 70.735%.

Kristine Møllers træner Fie Skarsø vandt også en klasse ved stævnet. Det var i søndagens Grand Prix Freestyle, hvor hun opnåede 72.25% med hoppen San Remo e. So Dark/Rotspon.

Hermed fik Luxembourg-danskerne lagt beslag på seks sejre ud af stævnets i alt ti dressurklasser.

Se resultatlisterne
 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner