Hvorfor ruller hesten sig?

23-11-2013 07:04

Alle hesteejere kender problematikken. Hesten er rengjort med blank pels, og det første den gør, er at smide sig i mudderet og rulle sig

Copyright Ridehesten.com

Mange hesteejere har sikkert undret sig over, hvordan det kan være, at hesten straks gerne vil rulle sig efter den er blevet fodret eller er blevet striglet og groomet. Har hesten ligefrem noget imod at være pæn og ren?

Det korte svar er, at det er normal hesteadfærd at ville rulle sig, når den kommer et aflukket område, som en stald, til et åbent, som folden.

  • Sandsynligvis tjener adfærden med at rulle sig flere formål, som hurtigere tørring og ”frottering” af en våd eller filtret pels, for hurtigt igen at opnå pelsens isolerende egenskaber.
  • Pelsen dækkes af støv/jord, der både reflekterer solens stråler og muligvis endda hjælper til at frastøde insekter.
  • Hjælper under fældning.
  • Hjælper ved kløe.

Visse situationer synes at stimulere hesten til at rulle sig, næsten som om det er en automatisk refleks. Blandt vilde heste og hesteflokke på fold, har hestene ofte etableret et særligt gunstigt fælles område at rulle sig på. På samme måde ruller heste sig ofte i nærheden af, hvor de drikker og noget tyder på, at det at drikke stimulerer rullen. Som gaben hos mennesker, ser rullen også ud til at ”smitte” blandt heste.

Kilde: The Horse

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner