Hvorfor er grovfoderet så vigtigt?

21-10-2009 13:05

Grethe Næsby

Grovfoder som græs, hø og wrap er uundværlige for enhver hest. Det er vigtigt at sørge for, at din hest får grovfoder i rigelige mængder
Copyright Ridehesten.com
Ridehesten har i oktobernummeret fokus på fodring af hesten. (Foto: Ridehesten.com).

Der er i Ridehestens oktobernummer fokus på korrekt fodring af hesten, og her er tilførslen af grovfoder såsom hø særdeles vigtig for hestens generelle sundhed. Mængden af stråfoder skal svare til 1-1,5% af hestens kropsvægt pr. dag - og det er det absolutte minimum, en hest skal have, for at kunne opretholde en sund og velfungerende tarmkanal. Ellers er der stor risiko for sygdomsproblemer, blandt andet livstruende kolik. Samtidig er det absolut ikke uvæsentligt, hvilken kvalitet stråfoderet har. Hø, der er slået tidligt på året, er af ekstra god kvalitet og har højere fordøjelighed end andet hø. Derimod vil dårligt slået hø ikke kunne bidrage med næringsstoffer af betydning, og da høet optager plads i hestens tarmkanal, vil det nedsætte hestens appetit over for andre mere værdifulde fodermidler. Dårligt hø, som indeholder store mængder støv, belaster desuden hestens luftveje - og selv mindre påvirkninger heraf kan begrænse hestens præstationsevne.

Læs hele det store faglige tema om fodring i Ridehestens oktobernummer, som du finder i rideudstyrbutikker landet over.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner