Hvordan leverer man under pres?

01-09-2016 14:11

Ann-Sofie Skovlund Eriksen

Hvordan definerer du pres? og hvad kan man gøre, for at forbedre sine præstationer til fx stævner? Læs med her og få sportspsykologen Jenny Sussers bud på det

Copyright Ridehesten.com
Charlotte Dujardin og Valegro er uden tvivl en af de ekvipager, der altid forventes aller mest af - så hvordan leverer man under pres?

Sportspsykolog Jenny Susser diskuterer fysisk, mentalt og følelsesmæssigt pres. Selv har hun svømmet professionelt og desuden været sportspsykolog for det sydafrikanske paradressur-hold ved verdensmesterskaberne i 2010, samt for USA's OL dressurlandshold i 2012

- Hvordan definerer du pres? Spørger Jenny Susser. Stop med at læse et øjeblik og tænk over det…

Mange mennesker har svært ved at definere press – ofte definerer de i stedet hvad resultatet af at være under pres gør ved dem. Det kan gøre dem bekymrede, negative, bange, ufokuserede eller det kan få dem til at føle sig slået og hjernen kan ”gå i sort”. Pres beskrives i ordbogen som både et substantiv/navneord: ”Kraftigt, vedvarende tryk” – herunder også i overførte betydninger såsom en følelse af at det trykker eller spænder i kroppen, en psykisk belastning eller en stærk tilskyndelse (tvang). Desuden kan ordet ”presse” antages for værende et verbum/udsagnsord – altså ”at presse” nogen eller noget. Ud fra disse definitioner, kan man ikke undgå at overveje hvad pres egentlig er for en størrelse…

Pres i dets almindelige betydning er for det meste påført af selvet om selvet. Det er et ønske eller en drøm vi ikke kan lade være med at forfølge. Vi lever i en hårdtarbejdende, succes-orienteret verden og de fleste af os, lægger et stort pres på os selv. Så hvordan kan du præstere under pres? Det bedste og korteste svar er at forberede dig på det.

Der er tre slags forberedelser at overveje: fysiske, mentale og følelsesmæssige

Fysisk forberedelse er den mest indlysende og letteste at måle. Vi bruger størstedelen af vores tid på at forberede os fysisk. Det omfatter vores egen fysiske forberedelse (fx kost og motion), men det omfatter endnu mere vores hests fysiske træningsprogram. Alle tre typer forberedelse er vigtige, men den fysiske får klart mest opmærksomhed og det kræver en smule afbalancering.

Mental forberedelse er hvordan du reflekterer over din præstation, uanset hvilken du er i gang med. Det vigtigste element i mental forberedelse er fokus. Fokus er et værktøj der skal slibes og praktiseres. Mennesker har en bemærkelsesværdig evne til eftertanke. At styre din tanker via fokus er en vigtig nøgle til en god ydeevne. Al forberedelse er en direkte linje til stor fokus. Jo bedre forberedt du er, jo lettere bliver det for dig, at fokusere på opgaven foran dig. Når du er distraheret, bekymret eller negativ er det ofte fordi du enten ikke er forberedt på dit mål.

Fokuser på din forberedelse, for at guide dine tanker imens du træner og præsterer. Du er nødt til at øve dig på dette, for at blive god til det.

Følelsesmæssig forberedelse er det svære arbejde der ligger i at tackle de følelser der opstår i forbindelse med din mentale forberedelse. Jenny Susser har arbejdet med atleter på alle niveauer i mange forskellige sportsgrene – en ting er fælles for dem alle: De bliver nervøse! Succesfulde mennesker har ikke nødvendigvis det hele under kontrol – de har også nerver på og føler sig også nervøse… Men de er forberedte på det, på en sådan måde, at selvom de er nervøse har det ikke indflydelse på selve præstationen. Du er nødt til mentalt at konfrontere de ting som gør dig følelsesladet, så du er klar til dem. Hvis det eneste du skal gøre for at blive nervøs, er at tænke på dit næste stævne – så skal du tænke på dit næste stævne.

Du kan sagtens være nervøs og stadig præstere fantastisk – men du er nødt til at have oplevet disse følelsesmæssige forstyrrelser før konkurrencen, så når det sker (for det vil ske), genkender du følelsen og det kaster dig ikke ud af balancen – hverken følelsesmæssigt, mentalt eller fysisk.

Når du er forberedt, er du fokuseret. Når du er fokuseret er du selvsikker. Øv dig på det hver dag – ligesom du træner schenkelvigninger eller changementer. At kunne præstere under pres, kommer fra forberedelse. Hvem som helst kan forberede sig på hvad som helst.

 

Kilde: dressagetoday

 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner