Så er vi igang på Zangersheide (video)

13-09-2018 09:40

Britt Carlsen

Alle danske heste og ryttere er meldt klar til start ved UVM på Zangersheide, de første ryttere har været i konkurrence, og en af dem er dobbelt nul

Copyright Ridehesten.com

I lighed med tidligere år er det tre udfordrende baner, som møder rytterne ved UVM på Zangersheide. I klassen for 5-års heste er der bl.a. både et dobbeltspring og en trekombination, og det var netop på disse to forhindringer, at de første to danske ryttere, Stine Cassøe og Søren Møller Rohde, fik et let nedslag. Det blev også til et nedslag til Martin Knudsen på Lugranda. Det betyder desværre, at vi allerede nu ved, at disse tre ryttere ikke får adgang til finalen på søndag, da det udelukkende er fejlfrie ridt i de to kvalifikationer, som kvalificerer til finalen for 5-års heste.

Anderledes er det i klassen for 6- og 7-års heste, hvor det naturligvis gælder om at ride fejlfrit, men samtidig opnå en god placering, da rytterne optjener points i forhold til placeringer til finalen. I klassen for 6-års heste er det Pernille Tribler og Cappucino PR e. Cormint, der var første dansker i aktion, og hun red fejlfrit i begge faser, og med en hurtig omspringningen, som dog indtil videre, placerer hende på en 11. plads. Der er 274 deltagere i klassen. for 6-års heste. Der er 237 starter i klassen for 5-års heste og 203 starter i klassen for 7-års heste. 

Som man har kunnet læse i en anden nyhed her på sitet  så kommer den tidligere finalist ved UVM Fendi Ask ikke til start. Istedet for er der blevet plads til Favour VG e. Favorit Ask redet af Aistis Vitkauskas (opdr. Kløve-Mogensen) i klassen for 7-års heste.

Se resultater og startlister HER

Copyright Ridehesten.com
Pernille Tribler og holsteneren Cappucino PR.
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner