Lars Mars. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Forældre og rytteren/barnet kan meget let komme til at glemme ”mennesket” i jagten på præstationer og resultater og i håbet om eller ”frygten” for, om det går godt.

Jeg er stor tilhænger af, at vi fokusere på ”ryttervelfærd” på samme måde som hestevelfærd. Derfor har jeg stor fokus på, at ”mennesket inde i rytteren” trives og får skabt gode robuste kompetencer, så det er glæden, der er drivkraften og ikke præstationen og resultatet.

Det kan være en svær balancegang at være forældre og samtidig være en stor del af bartnets sport, bl.a. fordi der meget let opstår lidt for mange følelser.

Erfaringer og kompetencer i at være forældre giver ikke automatisk en viden og styrke til at kunne hjælpe og vejlede en sportsudøver.

I mange tilfælde kan det være en stor fordel for forældre at få lidt hjælp udefra, så de skaber gode, robuste kompetencer til at kunne navigere i dobbeltrollen samt til at kunne vejlede og rådgive rytteren/barnet og samtidig være opmærksom på, hvis rytteren/barnet ændrer adfærd, eller hvis noget bliver ”lidt for meget”.   

Det hele hænger sammen og har en stor betydning for hinanden
Jeg vil på ingen måde blande mig i, hvordan man er forælder. Jeg vil bare gerne synliggøre mulige faldgruber, som rigtig mange bevidst eller ubevidst falder i samt skabe viden om, hvordan man kan nedsætter risikoen for at blive fanget i svære situationer, både til fordel for forældrene selv og for rytteren/barnet.   

Et ubevidst pres på rytteren/barnet
Hvis forældre fast står på sidelinjen og ser deres barn træne med træneren, kan der indirekte skabes et pres hos rytteren/barnet, fordi rytteren/barnet gerne vil vise, hvad de kan. Det vil bl.a. kunne påvirke deres koncentration samt opmærksomhed på, hvad træneren siger, og hvordan ponyen/hesten reagerer.  

Vores hjerne bliver god til det, vi fylder og påvirker den med
Hvis man oplever, at de samme ”lidt trælse situationer” gentager sig, så vil følelserne og alarmberedskabet automatisk være aktiveret. Der vil let opstå en lidt anspændt stemning hos både forældre og rytteren/barnet allerede inden træning eller stævne. Stemningen overføres så automatisk til ponyen/hesten, når den mærker en lidt anspændt rytter, og så er man havnet i en ond cirkel.

Når forældre bliver opslugt af barnets sport, er det let at overse/ignorere forskellige signaler eller at fortsætte med de samme reaktions- og handlingsmønstre, som måske ikke er gode for hverken forældrene eller rytteren/barnet, og så støder man automatisk ind i de samme udfordringer eller ”knap så gode” oplevelser igen og igen.

”Frygten for at lave fejl”, irritation og frustration, eller at man bliver ked af, hvis noget ikke går som ønsket, kan meget let skabe overreaktioner, som kan påvirke glæden samt påvirke eller gå ud over ponyen/hesten.

Der er intet galt med at give den gas med ambitioner og mål, bare de mentale-kompetencer konstant følger med ambitionerne og udviklingen til at kunne håndtere både et pres samt  forskellige ”knap så gode situationer”, uden at det påvirker som noget ubehageligt – men som en normal del af at dyrke ridning/sport.

Mange forældre kan have svært ved at tage konstruktive snakke med deres barn, bl.a. fordi følelser mellem forældre og barnet let kan skabe misforståelser, men det kan være en god investering på sigt.

Spændende dokumentar og læsning
I dokumentaren "Barn af eliten" vist på DR1 (første afsnit vist den 2. september 2024), kan vi følge børn og unge, der forfølger drømmen om elitesport med deres forældre på sidelinjen.

Her kan vi se, at det også kan være svært/give udfordringer for forældre selv med sportslige kompetencer fra deres egen karriere at skulle rådgive og være forældre på samme tid.   

Redaktionschef i DR ”Bred Kultur og Fakta”, Erik Struve Hansen, udtaler: – Ambitionen er at starte en samtale om, hvorvidt sport kan bidrage til at skabe en meningsfuld hverdag og lære børn og unge om ansvar og ikke mindst at håndtere nederlag og succes.

Du kan se eller gense dokumentaren ”Barn af eliten” på DRTV.

Man kan også læse en spændende artikel på dr.dk (bragt den 2. september 2024), der bl.a. omhandler forskning om risikoen for, at mange unge børnestjerner brænder ud i sporten, inden de når til tops som voksne, fordi at de presser sig selv for meget. Forskningen er bl.a. fra Kristoffer Henriksen, som er professor og forskningsleder på Institut for Idræt og Biomekanik ved SDU samt arbejder som sportspsykologisk konsulent for Team Danmark, og fra den tyske sportsforsker Arne Güllich, der har stået i spidsen for en række undersøgelser af, hvordan tusindvis af atleter i den vestlige verden er nået til tops i alle mulige sportsgrene.

Du kan læse eller genlæse artiklen på dr.dk, bragt den 2. september 2024.

Ansvar
Det er forældres ansvar at have overblikket og at være opmærksomme på, at deres barn ikke brænder ud i eller pga. sporten. Jeg har desværre set, hørt og læst om rigtig mange, der brænder ud eller pålægger sig selv et alt for stort psykisk pres, fordi de aldrig har fået hjælp til at skabe kompetencer til at kunne håndtere et pres og svære situationer.

Ud fra mine erfaringer med hjælp til og arbejde med mange forskellige sportsudøvere og deres forældre har jeg sammensat et lille overblik over mulige områder, forældre med fordel kan have fokus på i samarbejde med rytteren/barnet.

Start de gode snakke derhjemme i hyggelige omgivelser, skab en god forståelse for, hvilke fordele de forskellige områder kan hjælpe både rytteren/barnet og forældrene med og lav derefter i fællesskab gode aftaler om, hvordan I kan hjælpe hinanden til at få de bedste oplevelser med ridningen, uanset om det går godt eller ”knap så godt”. 

Forslag til kompetenceområder:

1. Prøv at skabe forståelse for at ”fejl” og ”knap så god præstation” samt noget, der er svært, er helt naturlige situationer i sport og i hverdagen – lær rytteren/barnet at smile af det og skab glæden ved at finde løsninger og muligheder undervejs og til næste gang.
2. Prøv at skabe en god forståelse for, at det ikke er alle, der kan blive ”verdensmestre” eller komme på landshold, men at alle kan gøre deres bedste for at få de bedste oplevelser og glæder i deres sport samt at nå så langt som muligt ud fra indstilling og indsats samt rytterens og pony/hestens talent.
3. Prøv at skabe fokus på glæden ved ridningen og samarbejdet med ponyen/hesten – vi kan let komme til at gøre ting lidt for ”alvorlige” i vores iver på udvikling og resultater, og så glemmer vi ofte glæden.
4. Inddrag rytteren/barnet i planlægninger og beslutninger, så de er medbestemmende i alt det praktiske. På den måde modnes rytteren/barnet , og der skabes et fælleskab, som begge parter her et ansvar for.
5. Afstemte forventninger – vær opmærksom på, at vi kun kan tillade os at have forventninger, hvis der er klare aftaler, om hvad der kan forventes. Lav klare, realistiske aftaler.
6. Lav klare aftaler om, hvordan I hjælper hinanden til at komme ind på den bedste vej, hvis følelserne stikker af – så I ikke skal til at opfinde den dybe tallerken i en presset situation.
7. Skab forståelse for, at ros og anerkendelse kan gives og modtages, selvom noget går ”knap så godt” – man kan rose for, at barnet kæmpede videre i en svær situation, eller anerkende rytterens arbejde, også selvom det ikke lige gav det ønskede resultat. Husk at fortælle, hvad du roser eller anerkender for, så det får den bedste værdi i rytterens/barnets hjerne.
8. Forældre skal være ”klippen”, som rytteren/barnet kan finde tryghed i. Undgå at udstråle nervøsitet overfor rytteren/barnet, men vis i stedet, at du har tillid til rytteren/barnet, og at det er en glæde at være til træning eller stævne. Hvis det ”ikke går som ønsket”, så sørg for at være vejledende ved at hjælpe rytteren/barnet til at finde løsninger i stedet for fokus på ”fejl”.
9. Undgå at have ambitioner på rytterens/barnets vegne, så der bevidst eller ubevidst skabes et pres. Det skal ene og alene være barnets glæde, der skal være drivkraften, samt at ”mennesket inde i rytteren” trives.
10. Det er godt, hvis der nogle dage er plads til andet end sport – så ”barnet” har mulighed for at skabe sociale kompetencer samt at have venner udover ponyen/hesten og forældre. Det styrker både det mentale område samt skaber rummelighed til at håndtere forskelige situationer. Ps. jeg ved selvfølgelig godt, at ponyen/hesten skal passes og rides, så det kræver lidt ekstra planlægning indenfor ridesporten i forhold til andre sportsgrene.

Rigtig god fornøjelse med at hjælpe rytteren/barnet med at skabe kompetencer
I mine blogindlæg på Ridehesten skriver jeg om alle de muligheder, der er for optimering af rytteren og ”mennesket inde i rytteren”, enten til håndtering af eventuelle udfordringer eller til at lægge et lag ovenpå rytterens kompetencer til endnu mere udvikling, præstation og glæde.

Du kan læse meget mere om mine forslag til optimering af rytteren og hjælp til mental sundhed samt optimering til sund udvikling og præstation:

På min blog på Ridehesten.com

På min hjemmeside: www.rytteroptimering.dk

Med sportslig hilsen

Lars Mars
Mental og fysisk træner samt optimering