Rebecca Sofie Larsen
For godt en lille måneds tid siden, skulle Armantic og jeg varme op til en springtræning nogle dage efter en meget vellykket stævneweekend, men jeg kunne i det samme øjeblik jeg satte i trav, mærke at der var noget helt galt. Armantic ville ikke støtte ordenligt på sit højre forben, og jeg valgte hurtigt at sadle ham af, og behandle det som en kodeledsforvridning. Jeg skyllede med iskoldt vand flere gange dagligt i en varighed af 20 min. og lod ham få aktiv boksro i en uges tid.
Det blev bedre, men jeg var stadigvæk bange for at det ikke bare var en kodeledsforvridning, og jeg valgte derfor at tage kontakt til min dyrlæge. Efter at have tilbragt mange timer på dyrhospitalet fandt dyrlægen frem til, at Armantic havde et ømt gaffelbånd på højre forben (formentlig efter en forvridning), men gaffelbåndet havde ikke taget skade, og det hele så stdig meget fint ud. Vi fik derfor besked på 3 ugers skridt ad libitum, hvor vi måtte lave alle de skridtøvelser vi ville. Det var jeg selvfølgelig super lettet over at høre, men samtidig vidste jeg også at det betød flere uger kun med skridt, hvilket også betød at jeg måtte aflyse mine planer om bl.a. dressurkursus med Joachim Willum Thomsen og kommende stævner.
På trods af dette valgte jeg at se positivt på det, for jeg vidste der ville komme lignende muligheder, men der var dog bare lige én ting, der slog mig, - hvordan skulle jeg få 3 uger til at gå med kun at måtte skridte? For Armantic er en hest fuld af energi og elsker at arbejde. Derfor måtte jeg tænke kreativt, hvis vi skulle komme godt igennem disse 3 uger.
Vi er nu godt halvanden uge inde i vores skridt, og jeg må sige, at det har været lidt af en udfordring at stimulere ham i det omfang en hest med hans temperament har brug for, ikke mindst fordi at han samtidig er på smertestillende og derfor ikke mærker sine smerter i samme omfang. Det har dog lykkes mig at finde en måde at komme igennem disse uger på. Blandt andet har jeg holdt fast i vores jordarbejde (dog kun med skridt), samt diverse skridtøvelser såsom skridtversader, skridtschenkelvigninger, skridtture i naturen mv. for at stimulere ham mest muligt. Derudover bruger jeg masser af tid med at strigle og nusse om ham. Faktisk kan jeg allerede nu mærke, at han er blevet meget bedre og stærkere i sin skridt alene på den baggrund, at han kun har måttet skridte. Derfor ser jeg også positivt på dette, selvom jeg savner at ride ”rigtigt”.