Ny måned, ny start

22-05-2019 15:55

Rebecca Sofie Larsen

Findes der en bedre måde at starte en måned på, end lettelsen af at have overstået genoptræningen med sin hest? 

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Armantic og jeg ser frem til at komme ordentligt i gang igen, men først vil jeg lige dele ud af, hvad jeg har lært af genoptræningen og hvad jeg ser frem til, når vi nu starter på en frisk.

Efter en længere periode med skader og genoptræning, kan Armantic og jeg nu ENDELIG begynde langsomt at trappe op til dér hvor vi slap. Jeg ser frem til at vi kan starte på en frisk efter denne i mine øjne meget lange periode, hvor vi ikke har måtte lave så meget.  

Nyheden fortsætter efter annoncen

Hele denne her periode hvor Armantic har været skadet og derefter har været i genoptræning, har lært mig en masse ting, som jeg vil tage med mig i bagagen. For det første har jeg lært, at der er rigtig mange små ting man kan finjustere i fx skridten. For mit/vores vedkommende var der givet rimelig frie tøjler i forhold til hvad vi måtte foretage os i skridt, hvilket jeg udnyttede til at forbedre diverse øvelser, som jeg vidste at Armantic havde svært ved, - som fx sidebevægelser mod venstre og tilbagetrædning. For det andet har jeg lært at være mere tålmodig, da Armantic har været lidt af en mundfuld under dette forløb. Armantic er en hest, der fungerer bedst hvis han ”bruger hjernen” og bliver udfordret i ridningen, hvilket jo har været lidt svært, når han ikke har måttet lave så meget i forhold til trav- og galopøvelserne.  Til sidst har jeg også mere eller mindre fundet ud af, hvordan jeg skal tackle Armantic, når han viser sig fra sin værste side. – Da Armantic jo generelt er en hest, der har behov for at blive aktiveret en anelse mere end mange andre heste, har det været en kæmpe udfordring at have en hest, der ikke har kunnet komme af med den ekstra energi og har derfor reageret meget voldsomt. Jeg har derfor arbejdet ekstra meget med øvelser fra jorden (i skridt) med det formål at aktivere hans hjerne og samtidig opretholde respekt og tillid.

Nu er vi heldigvis færdige med genoptræningen og vi er klar til at starte et nyt kapitel.  Armantic virker allerede til at være godt tilfreds med at komme rigtigt i gang igen, og vi har en masse planer for, hvad der skal ske de kommende måneder. Jeg kan ikke vente med at komme i gang. Lige nu kan jeg dog ikke afsløre så meget, men der vil løbende komme nogle blogs om hvad der skal ske, når det hele er på plads J

Husk på derude, at alt godt kommer til dem der venter.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner