Hvor skal EM være?

26-10-2018 12:47

Mathilde Falle

Tilbagetrækning af Roosendaal som vært for Children, Junior, Youngriders og U25 EM har medført, at fem nye lokationer har budt på værtskabet

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

I foråret blev det offentliggjort, at CDI-stævnet i Roosendaal i Holland var aflyst pga. udfordringer med planlægning og økonomi. I den samme udtalelse understregede stævnearrangøren Leon van der Plujim, at EM stadig ville løbe af stablen som aftalt. Men senere blev EM for U25 i august 2018 aflyst sammen med deres indendørs CDI-stævne i december. Nu har de også frasagt sig EM for Children, Junior, Youngriders og U25 i 2019.  

Derfor blev FEI nødsaget til at åbne budrunderne igen, og efter kun en uge kom det første tilbud. Det italienske Horses Rivieri Resort i San Giovanni var de første til at lægge bud ind. Derefter fulgte fire andre lokationer. Men der er stor forskel på om stederne byder ind på værtskabet for alle fire divisioner, eller om EM bliver et splittet arrangement.

Leudelange i Luxemburg har budt på U25 EM d. 2-7 juli 2019.

Hagen i Tyskland har budt på Children EM d. 18-21 juli 2019.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Budapest i Ungarn har budt på Children og junior EM d. 8-11 August og Youngriders/u25 EM d. 14-18 August 2019.

Exloo i Holland har budt på alle fire divisioner under ét arrangement d. 7-11 august 2019.

San Giovanni i Italien har ligeledes budt på alle fire divisioner enten d. 24-28 juli eller d. 7-11 august 2019.

FEI vil stemme om, hvilken lokation der bliver værter for EM ved deres næste generalforsamling i december 2018.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner