Annika Knudsen Lorentsen
Europamesterskaberne 2023 er nyligt overstået, og det får de fleste ridesportsentusiaster til at kigge frem mod 2025, hvor det næste EM skal afholdes. FEI er i fuld gang med at arbejde på at finde arrangørerne til det kommende mesterskab, og de har lige meldt ud, at de har genåbnet for bud til afholdelse af mesterskaberne i springning, paradressur og military, mens der er bydere på dressur, kørsel, distance og voltigering.
I dressur er det den anerkendte slovakiske stævnearrangør i Samorin der har budt ind, mens der i kørsel er bud fra både Kladruby nad Labem i Tjekkiet og Lähden i Tyskland. I distance har Aborea og Castiglione del Lago, begge i Italien, budt ind. I voltigering er der tre bydere, og det drejer sig om Ermelo i Holland, Le Mans i Frankrig og Britenfurt i Østrig.
I springning, paradressur og military er der derimod ikke offentliggjort nogle bydere, og FEI inviterer bydere til at byde ind på afholdelsen af disse mesterskaber.