Mathilde Falle
I forbindelse med føllets knogler udvikles og bliver til den hårde knogle, vi kender fra udvoksede heste, kan der af flere årsager ske en forstyrrelse i processen, der kan udvikle OCD. Der vil indledningsvis komme en lille sprække i brusken og efterhånden som den omkringliggende brusk mineraliseres, afstødes den defekte del, og der dannes en såkaldt ledmus eller OCD.
Hvad er symptomer på OCD, og hvordan stilles diagnosen?
Idet udviklingen af OCD, sker i forbindelse med dannelse af knoglevævet, ses lidelsen hos unge heste. Nogle af brusksprækkerne lukker sig sammen af sig selv, men når føllet bliver otte måneder gammelt, er processen løbet så langt til ende, at de mus, der på dette tidspunkt allerede er dannede, ikke forsvinder igen af sig selv. På den anden side opstår der heller ikke nye. Derfor kan en røntgenundersøgelse kunne fastslå, om føllet har mus ved 1-års alderen.
Symptomerne kan være alt fra ikke påvirkede heste til kronisk halte heste med omfattende gigtforandringer – heste som i værste fald må aflives. Om OCD giver anledning til symptomer, er afhængig af størrelsen og placering af OCD’en i selve leddet, og i hvilket led den forekommer. Problematikken vedrørende OCD omhandler primært varmblodsheste og travheste, da ponyer, islændere og fjordheste i væsentlig mindre omfang, rammes af lidelsen.
Hvilke faktorer disponerer for ODC?
Der er mange faktorer der er medvirkende til, at en hest udvikler OCD. Arvelighed har en vigtig betydning. Af miljømæssige faktorer, kan nævnes kobber- og zinkindtag. Med hensyn til zink er det vigtigt, at føllet får en afstemt mængde- Også afstemte mængder af calcium og fosfor er vigtige for at reducere risikoen. Føllet må ikke overfodres, da den høje mængde insulin og andre stofskiftehormoner, vil påvirke knoglevæv og bindevæv. Motion har været diskuteret som en mulig faktor. Konklusionen er, at for lidt motion er disponerende, idet motion er nødvendig for den optimale udvikling af bl.a. føllets knogler, muskler og nerver.
Hvordan behandles OCD?
I de tilfælde, hvor hesten endnu ikke viser symptomer, laves der en individuel vurdering af den pågældende OCD. Ved OCD i eksempelvis haseleddet kan man vente og se, om der udvikler sig symptomer, og i det tilfælde fjerne dem. OCD i knæled, vil altid anbefales fjernes, uanset størrelse, da sandsynligheden for udvikling af symptomer fra dette led er stor. Har hesten udviklet symptomer som følge af OCD-forandringer kan medicinsk behandling forsøges, men ofte vil operation tilrådes. Prognosen for et positivt udfald er størst jo tidligere i hesten liv, indgrebet udføres.
Kan hesten så forsikres?
Det svar afhænger meget af, om hesten har kliniske påvirkninger eller ej, og om hvor OCD’en er placeret. I denne måneds udgave af magasinet Ridehesten, kan du læse meget mere om OCD, og hvad de forskellige forsikringsselskaber selv siger om forsikring af heste med OCD.
I artiklen er der sket en fejl, da Ridehesten ikke var orienteret om, at Gorm Carson og Mette Holmer Tager ikke længere er en del af teamet på Evidensia Kolding Dyrehospital. Det er nu hestedyrlægerne Siamak Glaring og Rikke Hansen der tager mod hestene.