Britt Carlsen
I Dansk Varmblods nye avlsplan bliver der fortsat fokus på sundheden hos DV-hesten, som det har været tilfældet siden den første avlsplan blev indført i 1987, hvor røntgenfotografering af avlshingstene blev obligatorisk.
Inden de unge hingste møder ind til kåring i MCH Messecenter Herning i næste uge, har kåringskommissionen fået et indblik i hingstenes sundhedsstatus. Den viden uddybes gennem dommernes egne observationer under kåringen, samt yderligere undersøgelser på kåringspladsen.
Røntgenstatus klar inden kåring
– Det hele starter med en røntgenvurdering af hingstene, indleder dyrlæge Johny Sørensen fra Evidensia Faxe Hestehospital. Sammen med dyrlæge Hans Schougaard, Nørrelund Hestehospital udgør de Dansk Varmblods røntgenudvalg, hvor de vurderer røntgenoptagelser af unghingstenes koder, haser og knæ forud for indsyningen til kåring i Herning.
– Den vurdering er i to niveauer. Den første overvejelse er: har hesten OCD – ja/nej? Der er ikke en graduering af, om det er en lille OCD-defekt eller en større defekt.
For at hingste med OCD kan opnå kåring, som det fx har været tilfældet med nyligt afdøde Romanov, skal de have nogle helt ekstraordinære kvaliteter. Under kåringen bliver det oplyst, hvis hingsten har OCD. Det vil stå i kåringsbeskrivelsen og hingsten kan maksimalt opnå et 5-tal for fx baglemmer, hvis OCD-defekten er observeret der. Modsat ved de tyske kåringer, hvor OCD-status udelukkende oplyses, når man bede om at tale med den ansvarlige dyrlæge i forbundet.
– Vi ved OCD er arveligt, men der er noget som tyder på, at lidelsen er mere kompleks, end vi tidligere har antaget. Røntgenoptagelsen siger jo ikke noget om hingstens gener, så man kan have en perfekt opdrættet hingst, som ikke har udviklet OCD, selvom gensættet disponerer for OCD. Den vil vise en ”ren” røntgenstatus, selvom den nedarver OCD.
Det er dyrlægens opfattelse, det har haft betydning for avlen, at Dansk Varmblod har haft fokus på dette gennem de seneste 30 år. Og haft en stor åbenhed omkring OCD. I dag er det langt færre heste, som udvikler OCD, men det skyldes også, at avlerne er blevet bedre til at fodre og opdrætte deres ungheste.
Dyrlægerne i røntgenudvalget danner sig også et samlet indtryk af hingstens røntgenstatus. Mange røntgenanmærkninger kan man ikke sige er arvelige, men de siger noget om hingstens overordnede skeletsundhed. Og derfor fremgår hingstens gruppering (1 til 4) af det materiale som dommerne har på de enkelte hingste.
– Det er glædeligt, at vi ser en ret stor gruppe af hingste, som er i røntgengruppe 1 (den laveste uden anmærkninger), bemærker dyrlægen.
Hvilke faktorer disponerer for OCD?
OCD, eller ledmus, er kort fortalt en fejl i udviklingen af den brusk, der sidder for enden af en knogle og udgør den ene halvdel af et led. Typisk ses disse bruskdefekter i kodeled, haseled og bagknæled, men kan også findes i skulder- og halsled.
Der er mange forskellige faktorer, der er medvirkende til, at en hest udvikler OCD. For eksempel har arvelighed en vigtig betydning. Derfor har man også gennem systematiske røntgenundersøgelser af potentielle avlshingste, gjort et stort stykke arbejde for at komme problematikken til livs.
Af miljømæssige faktorer, man ved har betydning for udviklingen af føllets brusk- og knoglevæv, kan nævnes kobber- og zinkindtag. Med hensyn til zink er det vigtigt, at føllet får en afstemt mængde, og altså hverken får for meget eller for lidt. Afstemte mængder af calcium og fosfor er vigtige for at reducere risikoen for udvikling af OCD.
Ligeledes har omfanget af motion til føllene været diskuteret som mulig faktor. Konklusionen er, at for lidt motion er disponerende, idet motionen er nødvendig for den normale udvikling af bl.a. føllets knogler, muskler og nerver. Omvendt har studier også vist, at alt for meget motion gennem mikrotraumer af ledbrusken kan være medvirkende årsag til udviklingen af OCD.
Tjek på testiklerne
De unge hingste bliver målt (stangmål) ved ankomsten til Herning, og samtidig kontrollerer dyrlæge Hans Schougaard hingstenes reproduktionsorganer. – Det er primært testiklerne, som er i fokus. De skal være normalt udviklede, de må ikke være meget små, de skal være fuldt udviklede, og indenfor få procent, skal de også være lige store. De må ikke være drejede, og det diskuteres også, for ikke alle avlsforbund har samme til gang til det. Men vores holdning er, at avlsdyr skal have normale reproduktionsorganer.
Normalt kan hingste ikke kåres med en drejet testikel (180 grader), men står den perfekte hingst foran dommerne, så kan dette fraviges. En drejet testikel betyder ikke noget, rent reproduktionsmæssigt, men for hingsten selv kan en drejet testikel udløse en cirkulationsforstyrrelse, som betyder, at testiklen skal bortopereres.
Fast bund
Dommerne har set unghingstene på fast bund ved forbesigtigelsen, eller ved besigtigelse af unghingsten på den kåringsplads, den har været fremstillet på i udlandet. Så her er de hingste med en markant afvigende benstilling sorteret fra, idet det betyder, at de ikke vil kunne opnå kåring, uanset type og kvalitet.
Så dommernes opgave i Herning, når hingstene går på fast bund, er at se nøjere på hingstenes benstilling, hovform mv. og her vil man bl.a. se dyrlæge Hans Schougaard gå en runde omkring hingstene, og observere benstillingen.
– Forholdene på fast bund under kåringen er gode, og vi vil kunne observere fx balleforskydning eller andre afvigende hovformer. De observationer bliver således finpudset i Herning. Men vi ser ikke hingste til kåringen med så graverende fejl, at det er et sundheds- eller avlsmæssigt problem, disse er som nævnt allerede frasorteret, understreger Johnny Sørensen.
Hingste i bevægelse
Spring- og dressurhingstene bliver vist hhv. løse og i løsspringning, i longe samt løse. Johnny Sørensen er en del af kåringskommissionen, og han er opmærksom på, om hingstene går med meget lyd, som kunne skyldes, den er strubepiber, hvilket betyder, hingsten ikke kan kåres.
– Det er heldigvis også noget, vi ser mere og mere sjældent, men hingstene kan videreudvikle det frem mod afprøvningen i efteråret. Har vi mistanke om strubepibning, bliver det undersøgt i forbindelse med prøven.
Det sundhedsmæssige er konstant i fokus, når dommerne ser hingstene bevæge sig eller løsspringe. – Jo mere velfungerende hesten er i bevægelse, jo sundere er den, alt andet lige. Vi vil gerne se en hingst, som er smidig i overlinjen, som arbejder taktfast og stabilt i alle tre gangarter (dressurhingste). Naturligvis kan en enkelt hingst på dagen være overtrænet, eller være i vækst, så den har vanskeligere ved at vise den ønskede smidighed, og derfor er der også plads til at vurdere det enkelte individ ud fra de observationer, vi tidligere har gjort på hingsten.
– Der bliver lavet et topprofessionelt arbejde med hingstene i dag. De er også sorteret hjemme hos avlerne og på hingstestationerne. Vi har de store aktører, hingsteholderne, men også flere professionelle og meget erfarne træningsstalde, som alle har en kolossal erfaring i at forberede hingstene optimalt til kåringen. Ligesom de laver en sortering af hingstene allerede inden forbesigtigelsen, som gør det nemt for os i avlsledelsen, smiler Johnny Sørensen.
Selvom kollektionen af hingste til forbesigtigelse bliver mindre, så er kvaliteten til gengæld stigende, og der betyder en høj standart af hingste til kåring igen i år, som man kan se frem til at nyde.
