Hvad er din holdning til stævnedeltagelse?

23-06-2024 07:34

I et spørgeskema undersøger Dansk Ride Forbund medlemmernes stævnedeltagelse og giver alle interesserede mulighed for at komme med deres besyv til, hvordan de danske ridestævner kan forbedres

Copyright Ridehesten.com
DRF undersøger stævnedeltagelsen i et spørgeskema. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard

Ifølge DRF Go afholdes der i 2024 langt over 1000 ridestævner i Dansk Ride Forbund-regi (både afviklede og kommende stævner). Hvad er vigtigt at prioritere til disse stævner, hvad kan forbedres og hvad er i forvejen godt?

Det spørger DRF nu om i en spørgeskemaundersøgelse, hvor de ønsker at bruge svarene til at få et overblik over medlemmernes stævnedeltagelse samt andre input, der kan bruges til at gøre stævnerne bedre og mere attraktive for rytterne. Helt konkret vil DRF's administration og disciplinudvalgene inddrage resultaterne fra undersøgelsen i deres videre arbejde med reglementer og stævneplanlægning.

I spørgeskemaet spørges bl.a. ind til, om det er faciliteter til stævnet, prisen på deltagelse, propositionerne eller afstand til stævnepladsen, som vægtes højest, når man som rytter melder til stævne. Derved håber DRF naturligvis at kunne få flere af de 64.730 personer, der i 2022 var medlem af en rideklub i Danmark, ud på stævnebanerne. Hvis du har lyst til at få din holdning med, kan du finde spørgeskemaet og læse mere på DRF's Facebookside:

Copyright Ridehesten.com
Rider du stævner? Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner